jeg siger, jeg hellere vil være alene
men alligevel besjæler jeg tomme vinglas
siger til mig selv enogtyve gange, lige så
det skærer på læberne, at glasset er lidt
ligesom dig, og det er vel lidt, som man
vælger at tage det, men jeg tager det ikke
jeg ser bare på det, betragter det med
voksne øjne i en alder af tolv år gammel
følelsen på spidsen af min tunge mod
kolde kanter; en duft af noget, der engang var
åndende
og så tror de, at hvis de fortæller mig, de
kan lide mig; ligefrem elsker mig, at det
skulle gøre godt for ødelagte knogler og
blå sjæle, men så siger jeg, at jeg hellere vil
være alene
tre fingre i halsen og kolde hænder, er
det sådan kærlighed
skal føles?
tom og ligefrem klaustrofobisk

jeg behersker ikke kunsten at læse noder.
min stemme når heller ikke ligefrem 4 oktaver.
mine fingre er ej heller velegnet til andet end tasterne på min iphone,
men de længes stadig efter at flette sig ind i dine, mens mine ører søger lyden af din stemme som der nærmest syngende taler til mig, og får mit hjerte til at banke en smule hurtigere.
men kun en smule.
og dine læber,
åh dine læber
de læber der planter små, lystne kys mod mine
ja, dem ville jeg ikke have noget imod at få selskab af
jeg påstår ikke at kunne forstå din snak om a-mol
og hvis du snakker om en g-nøgle
ser jeg måske forundret på dig og spørger, hvilken nøgle
jeg har aldrig været særlig god til musikalske ord og begreber
men jeg lover dig, jeg vil lytte til dig og din syngende stemme hele natten
hvis du lover mig, jeg får lov