"larmende" poems - Hello Poetry

I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 9:42 AM UTC

ordomkasteren

Galop

I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.

1

Stemmer udefra Overdøver larmen indefra Tomme tankestrømme flyder med kraft Gennem mine hjerneceller. Slår mod kanten af mit hoved Indre afbrudt af ydre Bølgerne af lyd skærer i mine øre Døv for toner og stemmeføring Men ikke for valg af ord. Tunge larmende fraser - Spyttes vildt ud gennem fedtede læber I et desperat forsøg på at Slette sporene i sandet.

0

Jul 16, 2015

Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC

holkenfeldt

Hav

Stemmer udefra Overdøver larmen indefra Tomme tankestrømme flyder med kraft Gennem mine hjerneceller. Slår mod kanten af mit hoved Indre afbrudt af ydre Bølgerne af lyd skærer i mine øre Døv for toner og stemmeføring Men ikke for valg af ord. Tunge larmende fraser - Spyttes vildt ud gennem fedtede læber I et desperat forsøg på at Slette sporene i sandet.

13

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

0

Oct 11, 2015

Oct 11, 2015 at 5:44 PM UTC

llcb

Godnathistorie

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene. Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor. En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer. Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader, og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

5

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

0

Nov 18, 2015

Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

skyer

uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare

47

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC

emilie-s-jensen

ord

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

12

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC

whenwefeelastorm

Om en dag

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

27

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

0

Apr 16, 2015

Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC

frederikke-hyldgaard

USKYLD

Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld

10

Når din larmende stilhed Opsluger rummet Og mig Ønsker jeg at dø

0

Jan 27, 2015

Jan 27, 2015 at 8:06 AM UTC

Aquaphobic

Untitled

Når din larmende stilhed Opsluger rummet Og mig Ønsker jeg at dø

4

at arbejde så hårdt på at blive til en gåde et uløseligt puslespil, mysterium med et soundtrack i baggrunden endeløse poetiske øjeblikke det overdrevne og det usagte larmende stilfærdighed uventet ønske, energisk dovenskab skjulte fortællinger, bizarre handlinger indviklet kærlighedsliv ''jeg er ikke som de andre'' almen anderledeshed et blåt mærke og en tatovering blod og blæk en skæv særhed uspecifik og præcis jordbærfarvet og kulsort kontraster og komplimenterende farver elektrisk barn; tomrum intriger; tankeløs bagtanke at sælge sin sag komplikationer, indviklet at opbygge sig selv er en nedbrydelse kontra-intuitivt

0

Dec 6, 2015

Dec 6, 2015 at 3:31 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hemmlig person

at arbejde så hårdt på at blive til en gåde et uløseligt puslespil, mysterium med et soundtrack i baggrunden endeløse poetiske øjeblikke det overdrevne og det usagte larmende stilfærdighed uventet ønske, energisk dovenskab skjulte fortællinger, bizarre handlinger indviklet kærlighedsliv ''jeg er ikke som de andre'' almen anderledeshed et blåt mærke og en tatovering blod og blæk en skæv særhed uspecifik og præcis jordbærfarvet og kulsort kontraster og komplimenterende farver elektrisk barn; tomrum intriger; tankeløs bagtanke at sælge sin sag komplikationer, indviklet at opbygge sig selv er en nedbrydelse kontra-intuitivt

24