Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kiggede" poems
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b
0
Jun 15, 2014
Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC
Engel af natten
dine flotte, bløde læber, der burde møde mine, hele mine brugte læber, men i stedet, langsomt mimer, desperat eller måske er det bare mine tanker, for hver gang jeg ser dit navn, så synker mit hjerte, helt ned til mine fødder, knuser alle mine organer på vejen ned hver gang jeg ser dit navn, så tænker jeg på den aften, den følelse, de læber, den ydmygelse, som ikke kan forstås, men kun føles langsomt, trægt, som du var i slowmotion, fuldstændig som jeg er der, lige nu, kan jeg mærke hvordan det føles, dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig, men på jorden, for at undgå mig, dine flotte læber, der snakkede med hende, i stedet for at snakke med mig, din trang til at gå, gå langt væk fra mig, langsomt, lige forbi mig, langsomt, og som dine flotte læber, langsomt mimer, desperat, bevæger mit hjerte sig ned, langsomt, bliver jeg mast, indefra langsomt dræber synet af dit navn, mindet, mig,
0
Jan 8, 2015
Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC
mast indefra
Jeg gik ind til festen. Jeg så ham. Han tænkte på mig. Han holdt diskret øje. Han så mig svinge håret. Han kiggede på mine lange ben snog sig på dansegulvet. Jeg dansede. Jeg havde en fest. Jeg glemte alt om ham. Imens han kyssede hendes læber. Jeg vidste *** var billig. Jeg var ligeglad. Det var han ikke. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Jeg er mere end hende. Det vidste både han, *** og jeg. Jeg vidste at alle vidste det.   Jeg sagde til ham, at han kunne gøre bedre. Han smilede skævt. Han var flov. Han var blevet grå. Han havde intet lys. Jeg lyste af glæde, lækkerhed og overskud. Jeg gik. Jeg forsvandt. Jeg lod ham stå. Han var tilbage. Jeg var sammen med andre, selvom jeg var alene. Han var alene, selvom han var sammen med en anden.
0
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 7:06 AM UTC
FEST.
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
den euforiske følelse
Vi lå afklædte i din seng og du hviskede i mit øre du ikke vil dø Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv du aldrig ville dø for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne Jeg ville ikke lade dig dø Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden
0
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 9:26 AM UTC
Du ville ikke dø
du sagde du var træt af mit uglede hår og mit roede værelse generelt mit uglede og roede liv og du sagde at jeg manglede interesser imens kiggede vi over søen og vi mærkede begge det blev koldere jeg tænkte, at det nok ville være sådan for altid så jeg redte mit hår og ryttede op på mit værelse var lidt i tvivl om hvem jeg var og hvad jeg havde glemt senere fandt jeg ud af at jeg havde glemt at rydde op i mit liv
0
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 11:45 AM UTC
8 linjer som beskrev vores dag
jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen
0
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
sensommer
Jeg kiggede på himlen og fik højdeskræk
0
Feb 26, 2016
Feb 26, 2016 at 3:45 PM UTC
Untitled
du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig
0
Oct 28, 2015
Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC
år efter år
du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig
Continue reading...
44
Duggede øjne Giver mig ikke Alt det hende du Måske Kiggede på i går har Hende du Måske Faldt for når Jeg ligger Her Alene med salte Kinder Og du lovede mig Du ikke ville kigge På alle de andre Kvinder kun når jeg har salte kinder
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 2:27 PM UTC
gråd
nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop
0
Mar 24, 2015
Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC
afsked
Jeg tager mig selv i at savne dig imellem sekunder Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker. Gaden er lukket for mig nu ligesom du var dengang.
0
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC
Imellem sekunder
jeg så ham han så mig jeg bumpede rent faktisk ind i ham ham den fremmede den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af blev holdt af, og holdte om jeg så ham men han så igennem mig kiggede mig hurtigt i øjenene ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig ikke som dengang han kaldte mig sin jeg så ham jeg savner ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte da det hele gik galt den gang det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt som om at jeg aldrig havde rørt ham ikke engang en enkelt gang prøvede at glemme det drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham men det hjælper aldrig helt for jeg ender altid med en anden og så ligger jeg der med to drenge den ene omkring mig den anden i tankerne jeg så ham han så mig jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til
0
Aug 10, 2016
Aug 10, 2016 at 4:44 PM UTC
den fremmede kærlighed
den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist
0
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC
efterårs forførelser
Og der låg jeg så Ødelagt, af din mangel på ord Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke Så himlen gjorde det for mig Med fødderne ude fra dynen Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport. Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
0
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Himlen græder
Min baby Jeg kan høre hendes hulken, på den anden side af væggen der føles så tynd, som sad *** lige her. Det gjorde *** før- men der var noget at gemme, de afslørende øjne, den rystende stemme *** kiggede på mig og ledte efter svar, og jeg så kun mig selv, som kiggede jeg mig i spejlet og mærkede præcis, hvordan det føltes at være i hendes sted.
0
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 4:30 PM UTC
Om L
*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber
0
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC
bløde læber
Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.
0
May 24, 2015
May 24, 2015 at 7:22 PM UTC
Tak for hjælpen
Da jeg røg min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.
0
Mar 9, 2016
Mar 9, 2016 at 6:11 PM UTC
Natsmøg på Nl
Opbrættede bukseben beskidte plamager på ankler og sko de dansede sammen i timer den dag. Der var ingen der kiggede på, de kiggede kun på hinanden. De dansede bare…uskyldigt!
0
Jun 5, 2017
Jun 5, 2017 at 10:25 AM UTC
DaNsE TRIN
Det er værre nu end før. Jeg regnede jo med at det var en fejl og at du så skævt i øjeblikket, men du ringer ikke og du ser på mig, som var jeg en fremmed for dig. Det er værre nu end før. Som har jeg taget fat i et håndtag og opdaget at døren er låst og jeg ikke har nøglen. Og jeg ved jo godt at når alt er sagt, så er der ikke meget tilbage at sige og endnu mindre tilbage at gøre, men jeg er så dybt ulykkelig. Og jeg ved jo også godt at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig, men jeg ville ønske at jeg stadigvæk var i dine tanker, bare en gang imellem; som at altanen ser tom ud nu, eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi, eller om jeg er glad. Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig for to uger siden og du kiggede på mig og sagde, at du var glad nu, hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig. Nedlagt. Ødelagt. End jeg var før. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op; Jeg kunne jo prøve at glemme dig, men jeg ved godt at du er en del af mig og at jeg mangler dig, selvom jeg nok ville have en langt større chance for at være rigtig glad, hvis jeg kunne være foruden. Jeg tager hatten af for alt det du kan; glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.
0
May 5, 2017
May 5, 2017 at 6:18 AM UTC
Tillykke
jeg kunne se dét i hans øjne når han kiggede på mig så derfor kunne jeg ikke forstå hvorfor han ikke ville give mig og dét en chance men så gik det op for mig at han selvfølgelig ikke kunne se det selv for der var jo ikke noget spejl så han kunne ikke betragte sit spejlbillede og se hvilke øjne han kiggede på mig med
0
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:54 PM UTC
spejlet
Forleden en dag 
Cyklede jeg hjem i mørket 
Jeg kiggede op og himlen var klar
 Stjernerne glimtede
 Og mine våde øjne blinkede 
Tårerne ned af mine kolde kinder 
Og jeg tænkte 
At vi i det mindste sov under samme himmel
0
Mar 12, 2015
Mar 12, 2015 at 5:41 AM UTC
Stjernerne