"kiggede" poems
jeg husker ikke meget fra den nat
jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille
din station
der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen
det der gemmer sig
jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok
følelsesløsheden
og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre
du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig
hvor har du været
jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender
hvorfor er du kommet
spurgte du
fordi jeg fryser
du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det
dine øjne
de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe
du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før
hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt
fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen
svarede du
der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb
... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen
glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik
der var koldt i værelset
igen
og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg
da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs
for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol
og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille
så undrer jeg mig
men det af dig
der svæver om mig
det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg
... fordi du altid lod
mig fryse
men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station
måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
Jeg har altid hadet hospitaler.
Hospitaler med deres hvide vægge.
Lægerne med deres hvide kitler.
Glassene med de hvide piller.
Sengene med det hvide betræk.
Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund.
*** var ret hvid.
Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat.
Pludselig slukkede den.
*** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent.
Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår.
*** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage.
*** smilede.
Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind.
f.b
Jun 15, 2014
Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC
dine flotte, bløde læber,
der burde møde mine,
hele mine brugte læber,
men i stedet,
langsomt mimer,
desperat
eller måske er det bare mine tanker,
for hver gang jeg ser dit navn,
så synker mit hjerte,
helt ned til mine fødder,
knuser alle mine organer på vejen ned
hver gang jeg ser dit navn,
så tænker jeg på den aften,
den følelse,
de læber,
den ydmygelse,
som ikke kan forstås, men kun føles
langsomt,
trægt,
som du var i slowmotion,
fuldstændig som jeg er der,
lige nu,
kan jeg mærke hvordan det føles,
dine flotte øjne, der ikke længere kiggede på mig,
men på jorden,
for at undgå mig,
dine flotte læber, der snakkede med hende,
i stedet for at snakke med mig,
din trang til at gå,
gå langt væk fra mig,
langsomt,
lige forbi mig,
langsomt,
og som dine flotte læber,
langsomt mimer,
desperat,
bevæger mit hjerte sig ned,
langsomt,
bliver jeg mast,
indefra
langsomt dræber synet af dit navn,
mindet,
mig,
Jan 8, 2015
Jan 8, 2015 at 5:19 PM UTC
Jeg gik ind til festen. Jeg så ham. Han tænkte på mig. Han holdt diskret øje. Han så mig svinge håret. Han kiggede på mine lange ben snog sig på dansegulvet.
Jeg dansede. Jeg havde en fest. Jeg glemte alt om ham. Imens han kyssede hendes læber. Jeg vidste *** var billig. Jeg var ligeglad. Det var han ikke. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
Jeg er mere end hende. Det vidste både han, *** og jeg. Jeg vidste at alle vidste det.
Jeg sagde til ham, at han kunne gøre bedre. Han smilede skævt. Han var flov. Han var blevet grå. Han havde intet lys. Jeg lyste af glæde, lækkerhed og overskud.
Jeg gik. Jeg forsvandt. Jeg lod ham stå. Han var tilbage.
Jeg var sammen med andre, selvom jeg var alene.
Han var alene, selvom han var sammen med en anden.
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 7:06 AM UTC
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat.
Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
Vi lå afklædte i din seng
og du hviskede i mit øre du ikke vil dø
Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed
Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave
Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær
Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv
du aldrig ville dø
for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne
Jeg ville ikke lade dig dø
Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig
og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden
Jan 25, 2015
Jan 25, 2015 at 9:26 AM UTC
du sagde du var træt af mit uglede hår
og mit roede værelse
generelt mit uglede og roede liv
og du sagde at jeg manglede interesser
imens kiggede vi over søen og vi mærkede begge det blev koldere
jeg tænkte, at det nok ville være sådan for altid
så jeg redte mit hår og ryttede op på mit værelse
var lidt i tvivl om hvem jeg var og hvad jeg havde glemt
senere fandt jeg ud af at jeg havde glemt at rydde op i mit liv
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 11:45 AM UTC
jeg ved ikke hvor denne pludselige
hjertebanken kom fra
det var som om at den lune august-vind
førte følelser med sig, som jeg aldrig
havde tænkt at jeg kunne føle for dig
og det skræmmer mig mere nu end
nogensinde før
for jeg har efterhånden prøvet alt
og endt med at sluge mine egne ord
jeg har skåret mig på glasskår af knuste
hjerter og brændt mig på en lidenskab
så vild at du sjælendt vil finde mage
men med dig er det som om jeg er genfødt
jeg føler mig som en lille uskyldig pige
som ikke kan lade være med at fnise
og angsten for at du ikke vil have mig
gror i mig, som en vild plante
snor den sig rundt om mit hjerte og
fanger mine følelser
så jeg ikke længere har mod på at åbne
min blødende mund, der dufter af kaffe
for du er mere end blot end dreng
du er min bedste ven og du kiggede på
mig som ingen anden dreng har gjort før
og du rørte ved min nøgne krop, så min
verden i et kort sekund stod stille
følelserne inden i mig er uforklarlige
og jeg nægter at sige det højt
jeg ville aldrig kunne indrømme det
men jeg tror jeg er ved at falde for dig
og det får mig til at føle mig mere i live
end jeg har været i utrolig lang tid
og selvom mit hjerte stadig bløder
tror jeg måske du ville være den rette
til at sy mig sammen igen
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
du var som den tåge der blødt omfavner mig
i den efterhånden kølige efterårs morgen
ligeså svær var du at se igennem og du slørrede
mit syn for omverden
og da det blev sommer og du forlod mig
kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde
men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær
puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig
alle dine løgne var spundet åh så nøje i det
smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det
i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere
mister jeg også mine fjollede tanker om at
kærlighed er mere end bare en myte
så mine tanker flyver langt væk
til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden
dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end
vi kunne med vores ord
jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner
der næsten føltes uvirkelige
som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay
de aftner hvor vi skålede i rødvin
og lod os synke ind i en dyb rus
som dig og mig gjorde det aller bedst
du var den misforståede, flabede dreng der havde røget
for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om
sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte
jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så
alle dine gode sider og alle dine slemme
jeg så det hele, jeg følte det hele
og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu
du vil altid have mig og det ved du
min evige efterårsforelskelse hvor er du
jeg ved du har en anden nu
og du fortjener også kun det bedste der findes
så må jeg jo erkende at det ikke var mig
for jeg var den misforståede, naive pige der havde
røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store
tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng
på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv
jeg er tom for ord
for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele
du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort
og jeg savner dig, jeg mangler dig
og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig
Oct 28, 2015
Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC
Duggede øjne
Giver mig ikke
Alt det hende du
Måske
Kiggede på i går
har
Hende du
Måske
Faldt for når
Jeg ligger
Her
Alene med salte
Kinder
Og du lovede
mig
Du ikke ville
kigge
På alle de andre
Kvinder
kun
når jeg har salte
kinder
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 2:27 PM UTC
nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner
det mønster min løbende mascara malede på
min hvide kinder
efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting
om mit skrøbelige væsen
men alligevel ville du ikke lukke mig ind
i dit sind lavet af glas
hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med
klar ***** og døsende rødvin
så kiggede du på mig med et blik som sagde
hvor jeg dog elsker dig
men du kunne aldrig sige det
og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid
på at rende rundt efter dig og behage dig
da du endelig kyssede en anden
og kiggede i hendes unge funklende blå øjne
istedet for mine grove safir grønne øjne
at jeg havde spildt min tid
på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele
så nu har jeg lært
at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint
og ikke kan finde mig
jeg kan ikke få dig til at elske mig
hvis du ikke gør det
og nu har jeg givet op på dig
hvis dine lange fingre en dag
skulle lange ud efter mig
så skærer jeg dem af din ubetydelige krop
Mar 24, 2015
Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Jeg tager mig selv i at savne dig
imellem sekunder
Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker.
Gaden er lukket for mig nu
ligesom du var dengang.
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC
jeg så ham
han så mig
jeg bumpede rent faktisk ind i ham
ham den fremmede
den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af
blev holdt af, og holdte om
jeg så ham
men han så igennem mig
kiggede mig hurtigt i øjenene
ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig
ikke som dengang han kaldte mig sin
jeg så ham jeg savner
ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte
da det hele gik galt den gang
det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke
han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt
som om at jeg aldrig havde rørt ham
ikke engang en enkelt gang
prøvede at glemme det
drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham
men det hjælper aldrig helt
for jeg ender altid med en anden
og så ligger jeg der med to drenge
den ene omkring mig
den anden i tankerne
jeg så ham
han så mig
jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til
Aug 10, 2016
Aug 10, 2016 at 4:44 PM UTC
den kolde luft river i mit ansigt
de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler
jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo
har aldrig lært at danse to og to
jeg brænder mig
prøver desperat at slukke flammen
men den æder mig og min letantændelige krop op
jeg ender som det fineste sorte aske
efterårsvinden kommer susende forbi
og puster mig stille væk
så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over
ildens lange ben og skubbet af den kolde luft
det var som om at jeg aldrig havde danset
det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå
det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden
og jeg kiggede op i luften og tænke
hvor er livet dog smukt
hvis bare jeg var ligesom efterår;
forførende men kold, smuk men trist
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC
Og der låg jeg så
Ødelagt, af din mangel på ord
Jeg ville græde, men det kunne jeg ikke
Så himlen gjorde det for mig
Med fødderne ude fra dynen
Så jeg kunne mærke kulden, jeg genkendte fra dig
Den kulde jeg troede var lagt som et sjal om dig, viste sig at komme fra dit dybeste kammer
Jeg kiggede på mine fingre, og de mindede mig om de mange gange jeg ville ønske de var svøbet om dig, som en baconsvøbt pølse, fra vognen ved Nørreport.
Du lærte mig at elske de små ting i livet, selvom du selv var stor
Lille som jeg er, må jeg vel bare forlade den tanke om os, jeg så standhaftigt holder mig fast ved
Nov 16, 2014
Nov 16, 2014 at 6:53 PM UTC
Min baby
Jeg kan høre hendes hulken,
på den anden side af væggen
der føles så tynd, som sad *** lige her.
Det gjorde *** før- men der var noget at gemme,
de afslørende øjne,
den rystende stemme
*** kiggede på mig og ledte efter svar,
og jeg så kun mig selv,
som kiggede jeg mig i spejlet og mærkede præcis,
hvordan det føltes at være i hendes sted.
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 4:30 PM UTC
*** kiggede
på morgensolen
der stod op.
hendes små fingerspidser
der forsigtigt kørte
over gardinet
som hans hænder havde strøget
over hendes fine porcelæns hud
i gårsdagens virvar.
folk der slentrede
ad gadens stræder.
de synes hver og en
at have noget forskelligt at fortælle
om livets mange gåder.
*** lukkede sine glasøjne
og tænkte blot
på kærlighed og bløde læber
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC
Sjovt nok, så du mig da jeg lå der
Jeg lå helt nede på bunden
Jeg var nede på bunden
Du kiggede bare og lod som ingenting
Jeg vidste ikke hvad der skete med mig
Det var ikke mig
Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv
Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden
Med min egen hjælp
Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden
Men så falder jeg
Også må jeg bare rejse mig op igen.
May 24, 2015
May 24, 2015 at 7:22 PM UTC
Da jeg røg min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.
Mar 9, 2016
Mar 9, 2016 at 6:11 PM UTC
Opbrættede bukseben
beskidte plamager på ankler og sko
de dansede sammen i timer den dag.
Der var ingen der kiggede på,
de kiggede kun på hinanden.
De dansede bare…uskyldigt!
Jun 5, 2017
Jun 5, 2017 at 10:25 AM UTC
Det er værre nu end før.
Jeg regnede jo med at det var en fejl
og at du så skævt i øjeblikket,
men du ringer ikke og du ser på mig,
som var jeg en fremmed for dig.
Det er værre nu end før.
Som har jeg taget fat i et håndtag
og opdaget at døren er låst
og jeg ikke har nøglen.
Og jeg ved jo godt at når alt er sagt,
så er der ikke meget tilbage at sige
og endnu mindre tilbage at gøre,
men jeg er så dybt ulykkelig.
Og jeg ved jo også godt
at jeg nok aldrig ville komme tilbage til dig,
men jeg ville ønske
at jeg stadigvæk var i dine tanker,
bare en gang imellem;
som at altanen ser tom ud nu,
eller om jeg nu var i toget, der kørte forbi,
eller om jeg er glad.
Jeg fortalte dig, at jeg var ulykkelig
for to uger siden
og du kiggede på mig og sagde,
at du var glad nu,
hvilket gjorde mig langt mere ulykkelig.
Nedlagt.
Ødelagt.
End jeg var før.
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op;
Jeg kunne jo prøve at glemme dig,
men jeg ved godt at du er en del af mig
og at jeg mangler dig,
selvom jeg nok ville have en langt større chance
for at være rigtig glad,
hvis jeg kunne være foruden.
Jeg tager hatten af for alt det du kan;
glemme mig, ikke mangle mig og være lykkelig.
May 5, 2017
May 5, 2017 at 6:18 AM UTC
jeg kunne se dét i hans øjne når han kiggede på mig
så derfor kunne jeg ikke forstå
hvorfor han ikke ville give mig og dét en chance
men så gik det op for mig
at han selvfølgelig ikke kunne se det selv
for der var jo ikke noget spejl
så han kunne ikke betragte sit spejlbillede og se
hvilke øjne han kiggede på mig med
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:54 PM UTC
Forleden en dag
Cyklede jeg hjem i mørket
Jeg kiggede op og himlen var klar
Stjernerne glimtede
Og mine våde øjne blinkede
Tårerne ned af mine kolde kinder
Og jeg tænkte
At vi i det mindste sov under samme himmel
Mar 12, 2015
Mar 12, 2015 at 5:41 AM UTC