"hviskede" poems - Hello Poetry

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

0

Apr 9, 2014

Apr 9, 2014 at 7:34 AM UTC

be-my-metaphor

*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

22

Vi lå afklædte i din seng og du hviskede i mit øre du ikke vil dø Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv du aldrig ville dø for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne Jeg ville ikke lade dig dø Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden

0

Jan 25, 2015

Jan 25, 2015 at 9:26 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Du ville ikke dø

Vi lå afklædte i din seng og du hviskede i mit øre du ikke vil dø Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv du aldrig ville dø for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne Jeg ville ikke lade dig dø Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden

11

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

0

Apr 3, 2015

Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC

Waywardfreak

Ode til Visdom

For evigt sagde uret. Mens viseren stod uden lærling, En kold sommerdag Mellem linjerne Jeg hviskede et smil Som kun verden kunne se. Uvidenhedens byrde Ubøjelig og støvet Som bogen på hylden Gerninger udviskes Man slog med terningen. Profitpolitik til taberne. Profeternes livstegn, Dagenes endelidt Ledte til visdom Hos den brave indianer, Solgt som bankekød I gårsdagens tumult. Farvel sagde timen, Da klokken slog tre. Døde hen i solen. Et matematisk spørgsmål. Hav blot barmhjertig Tikkende tastes tak.

24

Bedende øjne og knuste hjerter, sprang over det hele som sultne hunde tiggende efter spildte følelser som da du slog mig med din dunklende pik og det fløj med stjerner, som i en dårlig tegneserie og børnene nede på gaden, når de snakker om kærlighed og gudskelov for det, at de snakker om det for det gjorde vi aldrig, men dine følelser hang udenpå tøjet, som udsalg i Superbrugsen i konstrast til mine, gemt som papmache figuren, jeg lavede i 4 klasse, da du hviskede fortryllende ord i mine lukkede ører; for tre år siden, sagde du at du elskede mig; i dag, da du kyssede mig, sagde jeg det næsten igen

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 6:19 PM UTC

nicoso

tømte hjerter

Bedende øjne og knuste hjerter, sprang over det hele som sultne hunde tiggende efter spildte følelser som da du slog mig med din dunklende pik og det fløj med stjerner, som i en dårlig tegneserie og børnene nede på gaden, når de snakker om kærlighed og gudskelov for det, at de snakker om det for det gjorde vi aldrig, men dine følelser hang udenpå tøjet, som udsalg i Superbrugsen i konstrast til mine, gemt som papmache figuren, jeg lavede i 4 klasse, da du hviskede fortryllende ord i mine lukkede ører; for tre år siden, sagde du at du elskede mig; i dag, da du kyssede mig, sagde jeg det næsten igen

25

Dine spørgsmål florerer stadig i mit sind og jeg har stadig ikke svarene Men du kan jo ikke selv huske dem kan du? Jeg savner dig og de spørgsmål som er der men som jeg ikke helt kan huske Du hviskede dem ud da du hviskede "stop" til mig

0

Nov 23, 2014

Nov 23, 2014 at 1:53 PM UTC

emmaak

Untitled

Dine spørgsmål florerer stadig i mit sind og jeg har stadig ikke svarene Men du kan jo ikke selv huske dem kan du? Jeg savner dig og de spørgsmål som er der men som jeg ikke helt kan huske Du hviskede dem ud da du hviskede "stop" til mig

8