"heller" poems
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens.
Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes.
Dem. Jeg. Hvem?
Jeg tror, at jeg bevægede mig -
Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem.
Forpustet, forkommen, forladt. Blå.
begyndte jeg at se monstre i spejlet
i stedet for under sengen som ja, dengang.
Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt.
Om hvordan længere ud, ikke var langt nok.
Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok.
Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres.
Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres.
Om at samvittigheden bliver for ivrig.
At vi skal knuselske alt blåt,
at det aldrig bliver blåt nok,
at vi en dag nok skal blive væk.
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
((HAHA))
Aesthetic marriage of both
word as itself and
device (onomatopoeia)
BANG!
POW! *** (moonshine or death? both?)
But I'm no comic artist
or comic
or even artist (maybe..)
the word artist sounds pretentious, am I the only one??
Sometimes I think computers are writing better poems than people these days, myself included (not that I'M so special)
As you may be able to tell, I'm getting desperate to beat the Machine.
(I wrote this on a phone, just realized the irony)
If it weren't already obvious,
but sometimes I'm not sure that others know where my head is at, as I am often questioning myself
as it is.
Especially lately.. largely in part to the simultaneous distractions and inspirations from LIFE!
that which I write about is often what keeps me from writing
(catch THAT 22!)
Joseph Heller is somewhere in my old basement catching mold
..NO not the guy
the book..
thank God..
I'm not much of a God guy though,
maybe God isn't a guy
or even a god!
maybe God is a good nights sleep
speaking of,
goodnight! (to dream of church organs and the way dust floats softly in view of a bright window)
Sigh..
Mar 27, 2016
Mar 27, 2016 at 4:58 PM UTC
I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København. Broerne rejser sig som bjerge, og jeg bestiger dem med glasskår under mine gribende negle. Med isklumpede propiller stirrer jeg mig blind i mørket. Jeg skråler af ubehag og mine øjenlåg sitrer i takt med bumpene i min halshvirvel. Vanviddet er larmende, og rødvinen forstærker den skrattende bas. Min mund er tør som en ørken, men den har heller ikke noget fornuftigt at sige. I knivskarpe stiletter galoperer jeg tværs gennem København.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:42 AM UTC
De gik ind sammen. Han betalte hendes billet - selvfølgelig. Han sagde ikke noget, for det gjorde *** heller ikke. Han viste vej, og gik ned i den bagerste del af bussen. Han satte sig inderst i håb om, at *** ville sætte sig ved hans side. Det gjorde *** ikke. *** satte sig i den anden side af bussen...
Få minutters stilhed fik hende til, at skifte mening, så *** satte sig hos ham. De sagde ikke noget, men alle i bussen kunne høre deres skænderi. Klokken havde lige slået 23.23, og de kørte to forskellige veje, i en og samme bus.
Jul 29, 2014
Jul 29, 2014 at 8:15 PM UTC
her kunne jeg
skrive
om vores kærligheds
dage
da vi delte en
tapas-tallerken og en flaske
af den bedste vin
på en fortovscafé
og tog bad i de århusianske
solstråler
og her kunne jeg skrive
om dig og mig og det vi to
(aldrig) havde men jeg gør
det ikke for der er ikke
mere tapas og der er ikke mere
vin
og heller ikke flere solstråler, men værst
af alt er der ikke mere dig og mig
og så er der faktisk (ikke) mere tilbage
at skrive om
Nov 5, 2014
Nov 5, 2014 at 10:51 AM UTC
Balancen er daglig mellem om vi efterlader et hul i den tid vi har fået os, eller om tidens dyne er lappet fra højre og venstre med oplevelser af træhuler med meterlange lyskæder og lidt for meget indomita vin en ydmyg tirsdag aften. Er der en ting jeg ved, så er det at vi ikke selv bestemmer start - og sluttidspunkter, og **** altså vi bestemmer nok heller ikke selv hvilke dage solen skal glo lidt på os, fordi den synes vi er smukke. Det er der en gud eller en tilfældighed eller en kærlighed eller måske min uvidenhed til at afgøre. Men jeg ved en ting, som forlyder således; din tid er til din disponering. Det er den gave tiden har givet dig, nu hvor den har dårlig samvittighed over at den er begrænset. Du vælger selv for fanden, og du vælger dagligt. Hver dag, hele tiden. Så vælg det som er godt for dig. Kys dem du vil, fordi du for helvede fik for meget vin og elsker dem en lille smule det øjeblik. Lav den opgave om moskusokse i nordnorge, fordi viljen til fuldførelse gavner mere end du overhovedet aner. Skriv det læserbrev, fordi der skal gøres noget ved det problem og du har lysten til udførelsen af initiativet. Du kender dig og jeg kender mig, og tiden kan sku godt bruges på en velunderrettet og skøn, skøn, skøn måde samtidig. Så brug din tid, så du gør godt for smukke du.
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:43 PM UTC
TROR DU DET HER ER EN GOD IDE? JA. NEJ. JO DET ER. NEJ, VENT... IKKE ALLIGEVEL.
DET GÅR IKKE... VI OPFØRER OS SOM OM VI ER KÆRESTER.
ER VI KÆRESTER? NEJ, VEL? JO VI ER. MÅSKE LIDT? ELLER ER VI BARE VENNER? HVAD SYNES DU? JEG VED DET IKKE. VED DU DET HELLER IKKE? OKAY. JAMEN HVAD ER VI SÅ? HAR DU LYST TIL DET HER? HAR DU LYST TIL MIG? JEG HAR LYST TIL DIG. ELLER HAR JEG? JEG VED DET IKKE MEN KYS MIG NU. HVORFOR HOLDT DU OP? VAR DET IKKE RART? JO. ELLER.. JO DET VAR DET. ER DU SUR PÅ MIG? NEJ JEG ER IKKE SUR PÅ DIG. JEG ER SUR PÅ MIG. HVORFOR? JEG VED DET IKKE, HVOR SKULLE JEG OGSÅ VIDE DET FRA? GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ? NEJ, BLIV. VENT.. JEG GÅR, DET ER BEDST. DET ER MIN SKYLD. ELLER ER DET DIN SKYLD? ELLER MIN OG DIN SKYLD? HVIS JEG BLIVER KYSSER DU MIG SÅ? JEG HAR LYST TIL AT KYSSE DIG. SÅ KYS MIG. OG STOP IGEN. NEJ BLIV VED. STOP. KYS MIG IGEN. STOP. HVAD ER DET HER? HVAD ER VI? DU VED DET IKKE? GODT. FOR JEG VED DET HELLER IKKE. SÅ KYS MIG NU OG STOP IGEN. BESLUT DIG. OKAY, KYS MIG. MEN TROR DU VIRKELIG DET HER ER EN GOD IDE?
Oct 29, 2014
Oct 29, 2014 at 3:52 AM UTC
Daddy Longlegs was sitting on his net and browsing through his past
He wanted to do something which would make him big pretty fast
He looked around and saw a fly buzzing around
Suddenly his brain was shaken by ideas abound
Hi said Daddy longlegs, it’s nice to see you miss fly
Do come to my web and give it a try
I am well aware of my ill reputation
That is why am sending you an open invitation
Bring in media if you still have some doubts
I hope it will douse your fears if you have them as scouts
Hesitant at first the fly still agreed to meet
She never knew a spider can be so generous and sweet
Fly was warned of spider’s ill intentions and of the agendas hidden
But isn’t there a charm in exploring the forbidden!
I will bring in some reporters said the confident fly
That should take care of the spider’s greed and make him shy
In front of a huge crowd fly stepped in on the web
Daddy longlegs grabbed the fly before she could ebb
Crunch munch he ate the fly in front of the crowd so huge
People were shocked but still stood like a stooge
Daddy longlegs was arrested later and sent to a jail
Where he wrote a book on life in prison and law being frail
The book generated lot of interest and became a best seller
It got lot of publicity as it was written by a spider so Heller
Daddy got pardoned as fly knowing all willingly fell in his trap
Hence it was declared a suicide and the case against him was scrapped
I guess dark is alluring as Daddy’s website has become quite a hit
But there are people who throng the site just for the silken threads and their steely grit.
Jul 29, 2011
Jul 29, 2011 at 12:31 AM UTC
jeg føler mig ikke hjemme
ikke på mine fjorten kvadratmeter
som jeg betaler i dyre domme for
jeg føler mig ikke hjemme
i mit barndomshjem
som jeg sjældent besøger
jeg vil gerne føle mig hjemme på mine fjorten kvadratmeter
men jeg kan ikke
jeg hører hjemme et andet sted
jeg kan heller ikke føle mig for meget hjemme i mit barndomshjem
jeg kommer aldrig til at bo der permanent igen
det bliver for hårdt at tage derfra efter endt visit
man siger man har hjemme i et hjerte
og så er det ligegyldigt hvor man bor
passer det?
jeg håber det passer
jeg håber du vil lukke mig ind i dit hjerte
så jeg kan føle mig hjemme igen
det knækker mig snart
indvendigt
ikke at have et sted hvor jeg kan opholde mig
hvor jeg kan være mig selv
hvor jeg kan være permanent
(Marolle)
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 1:26 PM UTC
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu
verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved
det regner syrer og tiden fordriver
vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem
jeg kan ikke bevæge mig længere
min krop forsøger at forblive opretstående
men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker
mine tanker ridder galop i mit elektriske sind
farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå
og mine negle med
jeg har styr på det hele og så alligevel ikke
jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin
jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden
du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det
Mar 10, 2015
Mar 10, 2015 at 5:22 PM UTC
Tea, Tom Waits & heavy rain
***** Bukowski & the understanding of pain
Heineken, Hunter S Thompson & slipping down the drain
Sunday morning coffee, on Dylan & dysfunction
Red wine, Heller & all the catch 22's
Black balloon, Morrison & mystery
Cobain. Davis & Coltrane.
Alive or dead.
What makes them GREAT?
Just that.
Nov 26, 2013
Nov 26, 2013 at 3:11 PM UTC
One day
I was walking
Down Heller’s street
When I heard
Noise
Some loud
Radio
Kids playing
It was a busy day
As I was to turned
The corner
I heard
If I am sure
Precisely
Someone bellowed
You are not human
Turning
As I was curious
To know
Who made such a comment
And to whom it was made reference to
Immediately
As I looked around
There was a guy
From the ping pong store
Just shouting
On top of his voice
In such rage
To another guy
I stood still
As the guy
Shouting dressed in an apple shirt
To the other guy
Who was in a navy blue shirt
“You are not human”
The navy blue guy responded,
If I am not human
Then,
What am I?
There was a silence
The navy blue guy
Repeated himself
Trying to compel
The other guy to respond
But the other guy was too distraught
Or lost of words
I would presume
He just hung his head
And walked off
Slowly
And we were all
Left in Aw
Not knowing
What really transpired
Or what the discrepancy
Was all about
But one thing
For sure
That was left prominent
In our heads
Was the awakening
Question
That left us all mute
If I am not human
Then,
What am I?
All Rights Reserved.
Christena Williams
Jan 25, 2013
Jan 25, 2013 at 12:55 PM UTC
Die Sterne blinken und blitzen
Je dunkler die Nacht desto heller
Sie versprühen Funken des Glücks
Jeder Funke sucht sich einen Weg
Seinen Weg zu dir und zu mir
Sie setzen sich auf unsere Nasenspitzen
Wenn wir am träumen sind
Und wenn wir tief einatmen
Nehmen wir ein Stückchen Glück
Mit in den Schlaf
Apr 24, 2013
Apr 24, 2013 at 3:19 PM UTC
*** var som himmelen
Aldrig det samme skær udstrålede ***
Som dagene før
Nogle dage udstrålede *** intet,
Og andre dage, svor jeg, at *** kunne
Være forår for de, som var omkring hende
*** kunne få enhver blomst til, at blomstre,
Og redde dem fra den kolde frostige vinter,
Som *** nogle dage selv blev opslugt af
Mest af alt, var *** mit forår
Og én blomst står stadig i min have,
Den som *** plantede
Selv gennem tiden, de år vi har været
På hver vores sti i livet, som aldrig vil
Krydse hinanden igen - har den stået
Smukt og prægtig i min have,
Aldrig vil den visne, for *** vil
holde den i live, aldrig vil den visne
og jeg håber, at ej heller *** visner,
jeg håber *** finder sit forår
og jeg vil i mit stille sind
sørge over, at jeg ikke kunne
være hendes forår dengang
tilbage i tiden, for der fandtes intet,
jeg hellere ville dengang
eller nu.
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC
Jeg kan ikke forstå hvorfor
du sådan skal overvåge os?
Du kan ikke forstå hvorfor
du sådan skal være 3. hjul af os 4.
Jeg kan ikke skrive frit på Twitter
for du overvåger mig som en høg
du sender spørgsmål til 1. og 2. hjul
du skriver håndskrevne breve til 1. hjul
du ringer til 2. hjul
du snapchatter til os alle 3
men når vi alle er sammen siger du intet
heller ikke på tomandshånd nævner du
hvad du er så utilfreds med
for hvis du er 3. hjul
så er det jo mig der er 4. hjul.
Jeg vil lade dig vide
og jeg har ladet dig vide
at vi aldrig har villet gøre dig til 3. hjul bevidst
og jeg har sagt undskyld og du har accepteret
du sagde, jeg jo kun kunne tale for mig selv
hvilket jo er sandt
og det har jeg så gjort
du glemmer bare at tænke over,
at det jo faktisk er mig der er det 4. hjul
(Marolle)
Oct 21, 2014
Oct 21, 2014 at 9:52 AM UTC
deine Blicke sind stark
stärker als ich jemals sein werde
viele Lichter sind erloschen
doch dein Leuchten führt und leitet mich stets durch die Nacht
Orte, Städte, und die Wälder wirken so trostlos
doch hebst du deine Mundwinkel
siehst alles gleich viel heller aus
du lässt mich wachsen
wie die Sonne in der Blütezeit
du kühlst mich ab wenn ich mal wieder überhitze
wie das kühle, klare Wasser an einem heißen Sommertag
Jun 28, 2022
Jun 28, 2022 at 5:43 PM UTC
Føler ikke glæde Men heller ingen sorg
Føler mig ikke fortabt Men heller ikke fuldendt
Føler ingen smerte Men heller ingen glæde
Føler mig ikke hel Men heller ikke halv
Føler mig ikke vissen Men heller ikke blomstrene
Føler intet for dig Som du føler for mig
For tiden er gået i stå rundt om mig, og jeg føler Intet
Jul 5, 2015
Jul 5, 2015 at 12:42 PM UTC
Jeg savner din duft og dit smil
Og dit rolige blik
Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad
Og dine varme knus da du omfavnede mig
Du dømte mig aldrig
Du elskede mig og du viste det
Jeg kan knap nok huske det
Men dine knus var perfekte
Du er her stadig men bare ikke hos mig
Hvor jeg ellers følte at du tilhørte
Men mennesker tilhører ikke hinanden
Og det ved jeg også godt
Jeg prøver at acceptere det
Og selvom jeg tænker på dig hver dag
Så er det ved at gå op for mig
At jeg heller ikke tilhører dig
Jeg tror at jeg har givet slip
Men inderst inde vil du jo altid være den bedste
Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle
Også selvom at vi ikke har talt i flere år
Dec 20, 2015
Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC
Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig
Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.
Jul 24, 2015
Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC
There’s a dry voice that chokes;
a sandy tongue that grates dust-vowels over chipped-blue lips,
explosive puffs that cause the heart to race,
from somewhere behind the cherry wood bookcase.
Let the flames do the talking – keep that fire stoked.
Hold your breath and pray he won’t come stalking,
for his teeth are geared with gold-sneer,
and they rip through bone to the beat of tortured soul-fear.
Never make eye-cont—
In his left hand a discarded, crumpled page – the letters broken and twisted,
his name rearranged to spell out the victim’s, yours;
the author who thought it ‘wise’ to exclude him from the last ‘bestseller’ –
King’s had a run-in, and so, maybe, has Heller.
act! Your feet are frozen to t—
An utterance of disapproval as he drags himself across the floor planks,
a crust of dust where his nostrils should be flaring,
a gob of phlegm on the chin as he turns
and slaps himself on a limp leg that drags behind like a heavy shadow.
he spotted you! Grab—
The harsh noise of nails scraping over the floor’s drawing closer,
as is the groaning of painful sighs with each heave –
splinters in open sores on a right hand that’s swollen green,
yet strong enough to clutch tight
the letter opener!
Feb 28, 2011
Feb 28, 2011 at 3:03 PM UTC
Små spidse og aflange rugkerner
Snorer sig ind i de små tandsprækker
Prøver at passe ind
Ikke for bred til at tilpasse sig det lille næsten usynlige mellemrum som alle kender
Dog heller ikke for spinkel til at smutte sin vej lige igennem og væk fra besværet
Udefra ses det som en normal og hverdagsnødvændig handling uden ord
Ingen ligger mærke til din inderste smerte af de små kerner som langsomt river dit dyrebare lyserøde tandkød op
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 8:16 AM UTC
Let's take our pants off and eat
Dripping pancakes in underwear and
Flannel --
Let's have bookshelves full of
Heller and Hemingway next to
Seuss and Silverstein --
Let's criticize cartoons like their
Animated contents of all the
Louvre --
Let's get bent out of ******* shape
Over light pollution and not
Seeing the stars --
Let's lay on the couch head to foot in
Checkered socks and Five Iron tour
Shirts and play ska all day --
Let's let the living room be the
Ballroom full of nothing but you and
Me and the radio --
Let's drive my PT Cruiser like it's
A classic car that all the kids
Envy --
Let's play swing music like we're
The Squirrel Nut Zippers re
Incarnate--
Let's be friends, oh you,
My favourite person.
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 2:21 AM UTC
Jeg tager mig selv i at savne dig
imellem sekunder
Og tænker på da du vågnede en morgen og røg en cigaret i vindueskarmen i køkkenet, og jeg lagde mærke til dig. Måden du kiggede ud på gaden og beundrede den. Den var åben, hvilket du misundede den for. Det kunne du aldrig være. Der var altid noget ved dig, som forblev et mysterie for mig. Jeg kunne ikke finde ud af dig, og jeg tror heller ikke, at du kunne finde ud af dig selv. Det er nok derfor du ikke længere ryger i mine vindueskarme. Men jeg savner dig alligevel imellem sekunder, fordi nok er gaden stadig åben, men den vil aldrig længere være det samme uden dig til at drikke rom med imens vi kigger på mennesker.
Gaden er lukket for mig nu
ligesom du var dengang.
Dec 6, 2015
Dec 6, 2015 at 6:20 PM UTC