"gemmer" poems - Hello Poetry

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:45 AM UTC

annastorm

Cigaret-dagbog

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

10

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

0

May 29, 2016

May 29, 2016 at 5:26 AM UTC

holkenfeldt

Syren

Syrenernes store buketter af sprøde blomster springer ud og spreder en duft af sitrende lykke som jeg tager del af, når jeg kan overskue at smile og være mig selv. Jeg sidder under det. Og jeg ejer al den stilhed jeg gemmer på, som jeg kun tager med mig når jeg er alene i natten, på mine lange vandringsrejser i mine udtrådte gummisko, som minder mig om dig. Når jeg fortæller mig selv at jeg tager mine tanker i at gå på afveje og drømme om den magt vi kan få af hele verden på markerne med de grønne stængler. Og at hvis man skruer tiden tilbage, så kan man lære at leve livet rigtigt. Hvis jeg nu havde givet mig selv lov, og havde sluppet mig selv fri. Så kommer der blade på syrenernes grene, for jeg har siddet der i flere timer end jeg kan tælle på hænderne. Og mærket mine følelser, selvom der er tusindvis og på trods af at de i hober går i krig mod hinanden, for at fortælle mig modsatte ting og at livet går videre. Så jeg rejser mig op, og går videre mod nye velduftende blomster i et forsøg på at lære af min erindringer.

7

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

0

Jan 31, 2015

Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC

sophia-edens

Gem mig

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

40

jeg ser min reflektion i dig så jeg gemmer dig i min hud tegner skitser på papir til mine tårer løber om kap med regnen intet er godt nok lige meget hvad jeg ser dig du er overalt som duerne på gaden dine baskende vinger skræmmer mig for du kommer ingen vegne uden dig selv men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 3:20 PM UTC

Clindballe

blot en billig kopi

jeg ser min reflektion i dig så jeg gemmer dig i min hud tegner skitser på papir til mine tårer løber om kap med regnen intet er godt nok lige meget hvad jeg ser dig du er overalt som duerne på gaden dine baskende vinger skræmmer mig for du kommer ingen vegne uden dig selv men du bliver aldrig dig selv blot en billig kopi.

10

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

0

Jul 15, 2015

Jul 15, 2015 at 3:17 PM UTC

maja-klit

Instagram ******

Endorfiner pumper gennem mit blod for hvert like post follow Undskylder og gemmer min trang like post follow Wi-Fi er priotet No. 1 Impulsive depressive symptomer uden mit platoniske sociale netværk Rastløs uden Føler mig glemt når jeg ikke har været levende i flere dage Tager på lange trips Behøver ikke politikens rejseguide Verden er så nem og ligetil derinde Har prøvet rehab Holdte kun til de værste abstinenser gav mig wi-fi Er jeg afhængig eller bare et produkt af min tid?

14

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

0

Jul 22, 2015

Jul 22, 2015 at 3:03 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Endeligt

Du samlede mig op. Stykke for stykke. Jeg er ikke hel, men det er okay. At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på igennem mine glasknogler og trætte organer, der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre trykkedes i din ferskenbløde hånd. Endeligt var det rigtigt. Endeligt er jeg hjemme. Endeligt kan jeg mærke dig, beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles. Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om, at der vokser fløjls roser i min krop. Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne. Tegner ekliptika langs din rygsøjle. Endeligt flyver vi. Ikke længere skal vi forestille os. Endeligt.

19

Nu er det blevet forår og jeg har tømmermænd husker kun få ting fra i fredags jeg gemmer mig også væk fra min egen eksistens solen er glad i dag og lyser op med alle dens stråler det burde gøre mig glad men nej jeg er bare trist irriterende teenager som godt kan lide poesi og øl.

0

Mar 8, 2015

Mar 8, 2015 at 3:52 PM UTC

annesofie-olsen

Forår

Nu er det blevet forår og jeg har tømmermænd husker kun få ting fra i fredags jeg gemmer mig også væk fra min egen eksistens solen er glad i dag og lyser op med alle dens stråler det burde gøre mig glad men nej jeg er bare trist irriterende teenager som godt kan lide poesi og øl.

7

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

0

Feb 22, 2016

Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC

050198

Glæden ved de små øjeblikke

Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.

4

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC

Ordogdetder

weekendalkoholikere

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

25

hurtigt dog diskret får jeg kigget på ham et glimt af utilpashed og varme stryger igennem hans ansigt genertheden strømmer op i mig føles som en bølge af sommerfugle der ikke kan vente med at slå deres vinger ud kigger ham igen i øjnene og åbner dørens til hans sjæl kan se igennem ham nu kan se at han føler det samme som mig men alligevel løber jeg væk gemmer mig hurtigt dog diskret

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 5:28 PM UTC

carololololo

hurtigt dog diskret

hurtigt dog diskret får jeg kigget på ham et glimt af utilpashed og varme stryger igennem hans ansigt genertheden strømmer op i mig føles som en bølge af sommerfugle der ikke kan vente med at slå deres vinger ud kigger ham igen i øjnene og åbner dørens til hans sjæl kan se igennem ham nu kan se at han føler det samme som mig men alligevel løber jeg væk gemmer mig hurtigt dog diskret

20

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

0

Sep 21, 2014

Sep 21, 2014 at 3:22 PM UTC

mercedes-b

Tog

Tager toget den forkerte vej så vi kan snakke syv minutter mere men du er en snyder og pludselig står jeg i centrum bliver et lille bymenneske der køber mad og kaffe jeg gemmer mig blandt byens ansigter kører over langebro i bus aftensolen er min svaghed jeg ønkser at bussen vil blive ved med at køre skrive føre mig men med et skal jeg af og jeg er efterlandt med mindet om de syv lange sekunder du fastholde mit blik

18

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

0

Oct 1, 2015

Oct 1, 2015 at 4:55 PM UTC

maja-klit

Av

Jeg siger ubertænksome ord for tiden Snubler over mig selv Taler vågent i søvne Krummer tæer når jeg er alene Straffer mig selv psykisk Gemmer mig bag flovhed Komplet forvirring er min dagligdag Lær at føle dig hjemme her er allerede druknet Glemmer frem og tilbage Vil så meget men gør så lidt For jeg er forvirret - komplet forvirret Tager to skridt tilbage for hvert fremad.

13

Fanger mig selv i at mumle "store idiot. På en lidt syngende måde. Højt. Lige midt i timen hvor alle kan høre. Pinligt. Voldsomt. Underligt. I desperation hiver jeg i en neglerod. Min finger bløder. Ud over min bog om buddhisme. Hvad gør jeg. Jeg lytter ikke til lærerinden. Jeg vil ud. Du sidder ved siden af hende. I griner og smiler og snakker. Jeg kan mærke jeres smil skære under min hud. jeg gemmer mig bag krøller. fanget.

0

Oct 22, 2014

Oct 22, 2014 at 5:14 AM UTC

mercedes-b

Fanget

Fanger mig selv i at mumle "store idiot. På en lidt syngende måde. Højt. Lige midt i timen hvor alle kan høre. Pinligt. Voldsomt. Underligt. I desperation hiver jeg i en neglerod. Min finger bløder. Ud over min bog om buddhisme. Hvad gør jeg. Jeg lytter ikke til lærerinden. Jeg vil ud. Du sidder ved siden af hende. I griner og smiler og snakker. Jeg kan mærke jeres smil skære under min hud. jeg gemmer mig bag krøller. fanget.

4