"fremmede" poems - Hello Poetry

Landet hvor hver tiende borger sluger piller for at få dagene til at hænge sammen hvor farver rød, gul og grøn ikke længere betyder kærlighed, lykke og håb men er farverne på piller mod depression, søvnløshed og angst alligevel er vi for stolte til at indrømme at kendte og fremmede ansigter drukner i regnbuepiller og titusinde bivirkninger

0

Jul 26, 2015

Jul 26, 2015 at 4:47 PM UTC

Clindballe

Danmark

Landet hvor hver tiende borger sluger piller for at få dagene til at hænge sammen hvor farver rød, gul og grøn ikke længere betyder kærlighed, lykke og håb men er farverne på piller mod depression, søvnløshed og angst alligevel er vi for stolte til at indrømme at kendte og fremmede ansigter drukner i regnbuepiller og titusinde bivirkninger

9

angstens afgrund er meget dyb og jeg har forvandlet mig til et af de mennesker der altid sidder i vindueskarmen og ser verden suse forbi mens jeg blot bliver siddende i frygt for at de tynde stankelben skal vakle og vælte blandt fremmede og aldrig blive set af nogen eller noget din tid går min står stille jeg har prøvet at skifte mit blod ud med tør hvidvin og jeg har prøvet at samle spyttet i min mund og lade det sive ud af mundvigen og ned i mit skød men det eneste der kommer ud er små lodne edderkopper der får det til at klø og kradse over hele kroppen mens små minder af glas flyver om min krop og sætter sig som små blødende sår der aldrig bliver til ar og jeg bliver siddende i min vindueskarm for jeg ved at mine tynde stankelben vil vakle og vælte og gulvet vil brase sammen under mig de siger allesammen jeg skal vågne op ...men angstens afgrund er dyb så jeg bliver siddende her i min vindueskarm mens din tid går og min står stille

0

Apr 16, 2015

Apr 16, 2015 at 3:30 PM UTC

emilie-s-jensen

forfaldent fundament

angstens afgrund er meget dyb og jeg har forvandlet mig til et af de mennesker der altid sidder i vindueskarmen og ser verden suse forbi mens jeg blot bliver siddende i frygt for at de tynde stankelben skal vakle og vælte blandt fremmede og aldrig blive set af nogen eller noget din tid går min står stille jeg har prøvet at skifte mit blod ud med tør hvidvin og jeg har prøvet at samle spyttet i min mund og lade det sive ud af mundvigen og ned i mit skød men det eneste der kommer ud er små lodne edderkopper der får det til at klø og kradse over hele kroppen mens små minder af glas flyver om min krop og sætter sig som små blødende sår der aldrig bliver til ar og jeg bliver siddende i min vindueskarm for jeg ved at mine tynde stankelben vil vakle og vælte og gulvet vil brase sammen under mig de siger allesammen jeg skal vågne op ...men angstens afgrund er dyb så jeg bliver siddende her i min vindueskarm mens din tid går og min står stille

33

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

0

Oct 14, 2015

Oct 14, 2015 at 7:01 AM UTC

llcb

Solstråle

Du stråler virkelig i blændende lys og på broer over søer i københavn og om morgenen til kaffe og på mandage under grå himmel og bare sådan generelt. Din personlighed smiler til folk, og det er nok derfor du stråler. Du fortæller historier med dine øjne og kysser folk med dine smil og krammer dem med din latter. Men alligevel kender ingen dig; du børster tårer væk med fingrespidserne og løber videre ud på vejen. Du kysser drenge du ikke kan lide, og aldrig dem du har kigget på i baren. og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden. Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem. Og jeg kender dig godt nok til at vide at du har mørkerad.

19

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

0

May 16, 2016

May 16, 2016 at 12:17 PM UTC

en-anonym-skikkelse

hvad vil du så efter 3.g?

når jeg en dag dør bør mit hjerte være ved at briste med alle de mennesker, jeg har fyldt livet ud med de sting, jeg har syet stof sammen med, syet mig selv sammen med de billeder, jeg har taget og de billeder, jeg har set "dette her øjeblik vil jeg huske for evigt" et løfte jeg vil bære med mig, jeg venter på at udløse det hvad man lader synke ind i ens person jeg vil danse hver dag med høj musik og løse lemmer og let latter helst alene jeg vil være afhængig af at danse "nu tager jeg lige min morgendans" (sådan, i stedet for løb) svede på den glade måde finder genbrugsting - silketørklæder, porcelænskopper, træmøbler sidder på gulvet, tegner på mine venner på mine hænder flytter til fremmede byer med fremmede mennesker, fremmede venner og får nye ar på sjælen, ny ild i blodet persiske gulvtæpper i parisianske loftslejligheder lyserøde roser, rosenrød hjertefryd skrive bøger skrive mig ind i andres liv i de andres liv fylde et, to *** med kunst fylde mig selv med kunst balancere mig på snore på relationer på drømme danse på hvidmalede gulvbrædder, tømme karaffel efter karaffel af vand marmormonomenter i øjenkrogen lyserøde følelser, mørkebrune hænder stå op til morgenens sarte ansigt, sarte farver køre i toge og busser til ingen som helst steder og bare kigge købe fremmed musik, tage til ukendte koncerter sejle i grønne søer klatre i bjerge printe og klippe i mine egne fotografier, printe mine egne bøger græde og bløde og svede og elske og fyldes som en menneskelig frugtkurv med oplevelsespapayaer, efterårsæbler, følsomhedskiwier og glædesappelsiner der er så længe til der er så kort tid til

43

Mød mig på de rene linjer Dans på de mørke gulve Skab ro hvor uroen hvisker Mal mine tanker hvide For de er så sorte Dans med tanken om lykke Til de ulykkelige toner Kron de ukronede Og tal til de fremmede lyde Vogt dig for de forbandede Og fri dig fra noget andet Hvisk til mig, fortæl at alt er okay Tys på mine fordomme og alt der Høre med Fortæl mig at livet er farligt Og at jeg skal tage den med ro Mød mig hætteklædt Og klæd mig på Til livets omstændigheder Og uheldigheder Mød mig på linen hvor de danser Selvom der ik er plads til flere end to

0

Sep 27, 2017

Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC

HazelLamb

FORTÆL

Mød mig på de rene linjer Dans på de mørke gulve Skab ro hvor uroen hvisker Mal mine tanker hvide For de er så sorte Dans med tanken om lykke Til de ulykkelige toner Kron de ukronede Og tal til de fremmede lyde Vogt dig for de forbandede Og fri dig fra noget andet Hvisk til mig, fortæl at alt er okay Tys på mine fordomme og alt der Høre med Fortæl mig at livet er farligt Og at jeg skal tage den med ro Mød mig hætteklædt Og klæd mig på Til livets omstændigheder Og uheldigheder Mød mig på linen hvor de danser Selvom der ik er plads til flere end to

22

jeg så ham han så mig jeg bumpede rent faktisk ind i ham ham den fremmede den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af blev holdt af, og holdte om jeg så ham men han så igennem mig kiggede mig hurtigt i øjenene ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig ikke som dengang han kaldte mig sin jeg så ham jeg savner ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte da det hele gik galt den gang det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt som om at jeg aldrig havde rørt ham ikke engang en enkelt gang prøvede at glemme det drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham men det hjælper aldrig helt for jeg ender altid med en anden og så ligger jeg der med to drenge den ene omkring mig den anden i tankerne jeg så ham han så mig jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til

0

Aug 10, 2016

Aug 10, 2016 at 4:44 PM UTC

annacharlotte

den fremmede kærlighed

jeg så ham han så mig jeg bumpede rent faktisk ind i ham ham den fremmede den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af blev holdt af, og holdte om jeg så ham men han så igennem mig kiggede mig hurtigt i øjenene ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig ikke som dengang han kaldte mig sin jeg så ham jeg savner ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte da det hele gik galt den gang det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt som om at jeg aldrig havde rørt ham ikke engang en enkelt gang prøvede at glemme det drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham men det hjælper aldrig helt for jeg ender altid med en anden og så ligger jeg der med to drenge den ene omkring mig den anden i tankerne jeg så ham han så mig jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til

28

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:31 PM UTC

whenwefeelastorm

Om en dag

Sidder blandt fremmede der ikke burde være det en del af en mængde hvor jeg ikke hører til alligevel nyder jeg, at sidde der blandt de fremmede og være en af dem, bare et øjeblik. Men lydende bliver højere stemmerne insisterende og jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvad jeg skal gøre eller hvad jeg skal svare på. Og de fremmede vil mere end bare at være dem selv - de vil noget med mig, og jeg vil bare være mig. De vil ha' jeg bliver en del af dem en del af den mængde, jeg synes er så svær så larmende og overfladisk og faretruende stor, og jeg sidder der blandt nogle jeg egentlig burde kende. Være lige som dem uden egentlig at være det bare for et øjeblik.

27

skylandskab; en person med begge ben på jorden, frostudsigt, overstået oplevelse, forvildet hjemve, ufatteligt fænomen, forvasket følelse, lavthængende skyer, vinterstemning, en håbefuld pessimist, indirekte rettelse, kultur-clash, udmattende velvillighed, brat slutning, frustrerende kultur, klarsindet stress, overdreven pædagogik, uvelkommen tåge, mut venlighed, sprogbarriere, menneske-mur, vendekåbe-mentalitet, uventet følelsesløshed, pludseligt perspektiv, typisk kommentar, sikkerhedsorienteret mentalitet, velkendt landskab, nyopdagede fremmede, utroligt solskin, uoplagt inspiration, rodet tilstedeværelse,

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 11:34 AM UTC

en-anonym-skikkelse

flytur - hjemrejsen (4.11.15)

skylandskab; en person med begge ben på jorden, frostudsigt, overstået oplevelse, forvildet hjemve, ufatteligt fænomen, forvasket følelse, lavthængende skyer, vinterstemning, en håbefuld pessimist, indirekte rettelse, kultur-clash, udmattende velvillighed, brat slutning, frustrerende kultur, klarsindet stress, overdreven pædagogik, uvelkommen tåge, mut venlighed, sprogbarriere, menneske-mur, vendekåbe-mentalitet, uventet følelsesløshed, pludseligt perspektiv, typisk kommentar, sikkerhedsorienteret mentalitet, velkendt landskab, nyopdagede fremmede, utroligt solskin, uoplagt inspiration, rodet tilstedeværelse,

1

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

0

May 28, 2015

May 28, 2015 at 2:33 PM UTC

tesler

måske

måske ser vi ikke hvordan vi falder fra hinanden når vi ikke holder blikket længere end to sekunder selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter det er midt i det travle tog når drengen smiler med unge læber og ingen mundvige gengælder hans glædeblik det hele sker i et øjeblik når vi alle for længst er gået forbi ingen lukker dig ind i deres tankeunivers for "hvad nu hvis" ingen ved hvem de er for alt hvad vi ved er at vi er brikker i et spil, hvor tillid er et fremmedord og livstørstige sygdomme er mere almindelige end ordet undskyld

17

Jeg har det ikke okay med nødvendigheden, og det får jeg ikke. Jeg har det ikke okay med at du har det okay med at vi er fremmede atomer, i to forskellige byer med samme sol, og fremmede skyer.

0

Jan 26, 2018

Jan 26, 2018 at 9:51 PM UTC

HazelLamb

27.JANUAR 3:50

Jeg har det ikke okay med nødvendigheden, og det får jeg ikke. Jeg har det ikke okay med at du har det okay med at vi er fremmede atomer, i to forskellige byer med samme sol, og fremmede skyer.

1

Du går ud og møder fremmede Velkommen til zoo Det er skuffelser Bortset fra en eller to

0

Jan 29, 2014

Jan 29, 2014 at 4:07 PM UTC