"forstod" poems - Hello Poetry

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

llcb

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

2

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

0

Mar 10, 2015

Mar 10, 2015 at 5:22 PM UTC

sssk

vi havde det så godt, sammen

i mørket er jeg igen og melankolien jeg fandt smuk er sort nu verden gør ondt og tredje verdenskrig tager sted i mit hoved det regner syrer og tiden fordriver vi flyver væk med vinden og vi kommer aldrig hjem jeg kan ikke bevæge mig længere min krop forsøger at forblive opretstående men mine knogler giver op og det hele falder ned på de råhvide marmor klinker mine tanker ridder galop i mit elektriske sind farven på mine læber er efterhånden blevet til nuancer af blå og mine negle med jeg har styr på det hele og så alligevel ikke jeg skriver sandheden ned på et silkepapir og fortrænger det med platoniske smil og blødende grin jeg prøver bare at falde i søvn før jeg falder fra hinanden du forstår ingen ting, og det har jeg klar forståelse for, for jeg ville heller ikke forstå det, hvis jeg ikke forstod det

14

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

0

Nov 10, 2014

Nov 10, 2014 at 5:28 PM UTC

ungdomspoet

færdig

det triste var at *** er så smuk og han var den eneste der ikke ville fortælle hende det så istedet fortalte han højt og pralende bag hendes ranglede ryg fyldt med skønhedspletter til en hver der ville lytte for *** suttede fandme godt pik" det triste var at *** er så god for ham og han var den eneste der ikke kunne indse det så istedet dansede *** vildt bag hans blege ryg fyldt med skønhedspletter op ad en hver dreng der ville røre for de fortalte hende gerne at *** var meget smuk det triste var at de er så forvirrede og de var de eneste der forstod hvad de lavede så istedet for at give dét et navn bag deres høje ranke rygge bollede de til en hver tone for de var triste og kunne ikke lade vær det triste var at *** er såret og hendes mor var den eneste der kunne se det så istedet for at lytte til moderen bag hendes stolte kvinde ryg græd *** hver gang *** var alene for *** vidste nu at *** var færdig

24

Han standsede op ud for en butiksrude Og stod helt stille Mens han betragtede sig selv Det smukke ansigt var væk Han var en af de andre... De grimme Inden han overhoved' forstod det Blev han taget af skyggen

0

Apr 18, 2015

Apr 18, 2015 at 3:27 AM UTC

julie-nilsson

Ansigtet

Han standsede op ud for en butiksrude Og stod helt stille Mens han betragtede sig selv Det smukke ansigt var væk Han var en af de andre... De grimme Inden han overhoved' forstod det Blev han taget af skyggen

8

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC

emilie-s-jensen

ord

og da vi stod der i hinandens arme bare lige for at sige godnat og den larmende stilhed bredte sig helt uden ord forstod jeg hvorfor og et øjeblik levede jeg ubesværet

12

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

0

May 27, 2018

May 27, 2018 at 4:59 PM UTC

ungdomspoet

hende

hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes

76

jeg gik hen til det sted hvor man bli - ver lyttet til og forstået og jeg sagde “jeg vil gerne være et accepteret led i samfundet” og de så allesammen på mig og lidt på hinanden og så grinte de og klappede mig på hovedet og de gav mig en slikkepind “kom tilba- ge når du er lidt ældre og forstår hvad du siger” sagde de og så gik jeg ud med min slikkepind i hånden og tænkte på om de overhovedet forstod

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:07 PM UTC

johanne-borup

forstå

jeg gik hen til det sted hvor man bli - ver lyttet til og forstået og jeg sagde “jeg vil gerne være et accepteret led i samfundet” og de så allesammen på mig og lidt på hinanden og så grinte de og klappede mig på hovedet og de gav mig en slikkepind “kom tilba- ge når du er lidt ældre og forstår hvad du siger” sagde de og så gik jeg ud med min slikkepind i hånden og tænkte på om de overhovedet forstod

11

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

0

Aug 26, 2014

Aug 26, 2014 at 3:39 PM UTC

julia-galuszka

Apokalypse

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

8

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC

amanda-bordrup

Essens

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

23

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

0

Dec 2, 2016

Dec 2, 2016 at 10:55 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Sjælenes vej

I nattens mulm og mørke Fandt sjælene vej Min mund føltes som tørke Men du gjorde det til en leg Mit hjerte var tomt og øde Og kulden blæste på mig Men kun med dette møde Fandt kærligheden vej Nu blev jeg helt varm Og stjernen skinnede for oven Byens høje larm Forsvandt ligesom sorgen Du tog mig i din favn Jeg var ikke alene Pludselig blev du min havn Du forstod at forene

16

lyset danser og vi er stadig vågne natten, afslører alt det vi ikke er så en dag, i dag nu er du nær og de ting jeg ikke forstod som når solen kyssede dit ansigt og jeg var varm og lys og du var lys og alt var lyst du var solen men i dette tusmørke findes ingen ild

0

Aug 31, 2015

Aug 31, 2015 at 5:47 PM UTC

klara

.

lyset danser og vi er stadig vågne natten, afslører alt det vi ikke er så en dag, i dag nu er du nær og de ting jeg ikke forstod som når solen kyssede dit ansigt og jeg var varm og lys og du var lys og alt var lyst du var solen men i dette tusmørke findes ingen ild

15