"februar" poems - Hello Poetry

drømmesind februar måned - langt væk og lige om lidt før mig tilbage gennem tågen, gennem tankerne minder; knyttet til sanserne (det duftede af noget bestemt, vi lyttede til denne her kunstner, det var koldt) og noget helt ubeskriveligt. en stemning tilbageblik, koldt vinterferien: amsterdam, håndcreme, agnes obel, earl grey og støvet lugt i bygningen, helt bestemt væremåde, kold brun og mørkegrå og hvid og mintsmag et koldt hjem vejrmøller at vågne fra en dyb søvn søndagssind

0

Nov 15, 2015

Nov 15, 2015 at 4:42 AM UTC

en-anonym-skikkelse

sindstilstande

drømmesind februar måned - langt væk og lige om lidt før mig tilbage gennem tågen, gennem tankerne minder; knyttet til sanserne (det duftede af noget bestemt, vi lyttede til denne her kunstner, det var koldt) og noget helt ubeskriveligt. en stemning tilbageblik, koldt vinterferien: amsterdam, håndcreme, agnes obel, earl grey og støvet lugt i bygningen, helt bestemt væremåde, kold brun og mørkegrå og hvid og mintsmag et koldt hjem vejrmøller at vågne fra en dyb søvn søndagssind

11

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

112

Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.

0

Sep 29, 2014

Sep 29, 2014 at 2:13 PM UTC

nanna-gregersen

Den måned jeg aldrig for

Dit navn smager af efterår, og dine læber udstråler sommer Din glød viser forår, mens dit hår er formet som vinter Dine øjenvipper mod min kind er august, og dine fingerspidser er februar Dine fregner er juni og dine øjne er klart oktober Dine blodårer er marts, men dit hjerte er maj Din hud er januar, og dit smil er juli og de lidt for tydelige kraveben er da helt sikkert april Linjerne i dine hænder er september, og de sorte rander om øjnene minder mig om november og nu forstår du vel, at jeg ikke kan svare på, hvilken af månederne der er min yndlings.

8

I used to be able to tell you everything I used to be able to be myself Now I am struggling to let you in Now I feel like we´re both someone else This year has been like a rollercoaster ride So many lows, so many highs I've tried to put our differences aside Just so I wouldn't have to say goodbye You used to laugh at my jokes You used to come when I needed you the most I didn't see the fire through the smoke You didn't notice I was just a ghost This time I can´t read your mind It's been ten seconds, but it seems like an age It's like painting the rainbow colourblind How did you end up on a different page? I used to be able to tell you everything I used to know you loved me more than words Now I'm struggling to feel a thing Still missing us really hurts 26. Februar 2018

0

Feb 26, 2018

Feb 26, 2018 at 5:53 PM UTC

johanna-magdalena

Different page

I used to be able to tell you everything I used to be able to be myself Now I am struggling to let you in Now I feel like we´re both someone else This year has been like a rollercoaster ride So many lows, so many highs I've tried to put our differences aside Just so I wouldn't have to say goodbye You used to laugh at my jokes You used to come when I needed you the most I didn't see the fire through the smoke You didn't notice I was just a ghost This time I can´t read your mind It's been ten seconds, but it seems like an age It's like painting the rainbow colourblind How did you end up on a different page? I used to be able to tell you everything I used to know you loved me more than words Now I'm struggling to feel a thing Still missing us really hurts 26. Februar 2018

21

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

0

Nov 9, 2014

Nov 9, 2014 at 12:01 PM UTC

rebecca-elly

skadedyr

nej, jeg har ikke sommerfugle i maven jeg har skadedyr de æder mig op indefra og fortæller at jeg kun er grimmere indeni end udenpå det trykker og trykker det river mig kun ned ligesom en vinternat i februar jeg forfryses og græder mine tårer når at fryse til is jeg optages af månens skær månen er den eneste som kærtegner mit humør min lidelse forstørres jeg falder mine øjne falder snart af fordi jeg gnider i dem så meget det er den eneste bevægelse min motorik har lært mig

17

føler en eller anden form for afmagt fordi jeg ikke kan styre tiden tabet af at være barn måske er det en god ting at blive voksen men når man som mig har følt sig voksen hele sit liv virker det pludseligt skræmmende rent faktisk at blive en voksen person som har et ansvar i verden og i samfundet og jeg fanger mig selv i at tænke at jeg måske har spildt min barndom på at ønske at jeg var ældre nu er der ingen vej tilbage den 18 februar døde det lille barn der lever inden i mig d. 18 februar som også bare er min fødselsdag fyldte jeg 18 og jeg har egentlig også altid syntes at tallet 18 er rimelig pænt fordi det minder mig om min fødselsdag som for 18 år siden bare var en dag hvor min mor havde rigtig mange smerter og veer og var højgravid men i dag er den 18 februar min 18 års fødselsdag og det betyder at jeg nu er voksen og jeg kan gøre alt nu dét er måske det der skræmmer mig mest

0

Feb 17, 2016

Feb 17, 2016 at 6:59 PM UTC

ungdomspoet

18

føler en eller anden form for afmagt fordi jeg ikke kan styre tiden tabet af at være barn måske er det en god ting at blive voksen men når man som mig har følt sig voksen hele sit liv virker det pludseligt skræmmende rent faktisk at blive en voksen person som har et ansvar i verden og i samfundet og jeg fanger mig selv i at tænke at jeg måske har spildt min barndom på at ønske at jeg var ældre nu er der ingen vej tilbage den 18 februar døde det lille barn der lever inden i mig d. 18 februar som også bare er min fødselsdag fyldte jeg 18 og jeg har egentlig også altid syntes at tallet 18 er rimelig pænt fordi det minder mig om min fødselsdag som for 18 år siden bare var en dag hvor min mor havde rigtig mange smerter og veer og var højgravid men i dag er den 18 februar min 18 års fødselsdag og det betyder at jeg nu er voksen og jeg kan gøre alt nu dét er måske det der skræmmer mig mest

35

I´m at a loss for words I never am But they fade in front of me Like they have been written in the sand You say you´ll write You say you´ll call You say everything And then nothing at all I´m at a loss for words Yet I know them my heart This pen and this paper Are light years apart You know I am tired My hand is aching I feel each letter But the pen just keeps breaking The words used to come alive Now they are gasping for breath Sooner or later There won't be any left 8. Februar 2018

0

Feb 7, 2018

Feb 7, 2018 at 6:22 PM UTC

johanna-magdalena

Words

I´m at a loss for words I never am But they fade in front of me Like they have been written in the sand You say you´ll write You say you´ll call You say everything And then nothing at all I´m at a loss for words Yet I know them my heart This pen and this paper Are light years apart You know I am tired My hand is aching I feel each letter But the pen just keeps breaking The words used to come alive Now they are gasping for breath Sooner or later There won't be any left 8. Februar 2018

21