glimmersokkerne i mine adidas superstar
er iscenesat ligesom billedet på instagram
en kreativ finesse til et ellers
identitetsløst antræk
scandiminimalisme forklarer jeg
men du skulle føle på 70'erne
der løber i mine årer og
80'erne i min sjæl
stemninger og billeder
jeg ikke kan sætte ned på papir eller
udødeliggøre mig selv i
ordkvæleri
mit sind vil for evigt være farvet
af iPhonens kølige lys
når den imiterer månen
men jeg finder tryghed i dén
og melankolsk internetdigteri
beretninger fra dagen og natten og teenagefjolleri
men de kan mere end jeg nogensinde vil kunne
istedet river jeg en side ud af en digtsamling
kopierer den hen på mit hipstermøg
snapper, piller og retoucherer
og lægger det på instagram
like.