Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"faldt" poems
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
Jeg har altid hadet hospitaler. Hospitaler med deres hvide vægge. Lægerne med deres hvide kitler. Glassene med de hvide piller. Sengene med det hvide betræk. Og for engangskyld hadede jeg månen. Så klam og hvid. Så pisse irriterende hvid og rund. *** var ret hvid. Ikke på den klamme og irriterende måde, men på en måde, der lyste i mørke. Som en gadelygte midt i nattens ingenting. En gadelygte, der lyste både dag og nat. Pludselig slukkede den. *** fortalte mig, at tidlige aftener bliver til morgener sent. Mine hvide fingre strøg gennem hendes bølgede hår. *** kiggede på mig med hendes lysende øjne. Jeg kiggede tilbage. *** smilede. Jeg tog fat i elefanten og gav den til hende. *** klemte den helt ind til sig, og en grå tåre faldt fra hendes hvide kind. f.b
0
Jun 15, 2014
Jun 15, 2014 at 1:21 PM UTC
Engel af natten
Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig
0
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC
Tabte toner (da)
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden
0
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
hvis jeg mærkede efter II

Continue reading...
22
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
0
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
Landsbypigen

43
jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny
0
Sep 1, 2014
Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC
en aften i december
en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm -  tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC
lovers of 2013'
aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så dejlig som den nu gør med dig hele min krop er fyldt til randen med bobler i tusind farver og jeg kan ikke holde dem inde de bruser ud af mig og farver himlen og skyerne i regnbuens farver i stedet for mit melankolske blik render jeg nu rundt med det dummeste smil og ligner en der rent faktisk for en stund er lykkelig aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så ægte som den nu gør med dig jeg var engang så naiv at jeg troede jeg havde mødt den eneste ene men nu er det som om han blot var et langt mareridt for du gør mig slet ikke bange som han for du svarer altid og skriver søde ord jeg ved at du ikke forlader mig så nu ligger jeg her for en stund og er tryg aldrig før har den euforiske følelse af kærlighed føltes så rigtig som den nu gør med dig for mit sind har altid været et puslespil men det var som om at da du kiggede på mig faldt alle brikkerne bare på plads og du så mig klarer for den jeg er end nogen anden nogensinde har gjort så for første gang nogensinde skriver jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt men for en kort stund når du kigger på mig er jeg forelsket?
0
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
den euforiske følelse
I fantasiens hjul omkring livet løb vi rundt. Cirkelforvirrede. Vi søgte efter freden præcis som en natsværmer ville søge efter lyset. Lyset har aldrig fanget os. Freden var øredøvende tavs og først da vi faldt, mærkede vi glastårerne i græsset. Som i en rus gav vores hjerter ekko. Med et nu så skrøbeligt og taktløse **** måtte vi holde fast for ikke at dø i nattens kolde ånde. Stranguleret af horisontens loft og selv opspundende forventninger Eksisterer vi kun, når vi vil.
0
Aug 12, 2015
Aug 12, 2015 at 7:24 AM UTC
Natsværmeri
du har brugt to år på at fortælle mig at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt, lød som mit grin; beroligende og uendeligt at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig; varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere tre uger har jeg nu været foruden disse ord din berøring dit nærvær tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke og mere tid på at elske mig
0
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
tre uger
Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger,  et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.
0
Jul 21, 2015
Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC
Plastik
nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru og gud hvor er jeg dog afhængig og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt og faldt fra uden en eneste fordel jeg drænede mig selv jeg forvirrede dig og det ødelagde det vi kunne være nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret og gud hvor er det dog svært og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten og det hjælper ikke jeg drukner mig selv jeg savner dig og det ødelægger mig
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 3:11 PM UTC
gamle skriverier fra sidste år, nr.1
Du var kortvarig som et jag af smerte Mit hjerte faldt ud og landede i dine hænder men du kunne kun se det når snefnuggene havde gennemboret dine organer Jeg er glad for at jeg er stærkere end dig og du kan være sikker på at jeg lære at leve før dig
0
Jun 10, 2014
Jun 10, 2014 at 9:13 AM UTC
Splitsekund
Duggede øjne Giver mig ikke Alt det hende du Måske Kiggede på i går har Hende du Måske Faldt for når Jeg ligger Her Alene med salte Kinder Og du lovede mig Du ikke ville kigge På alle de andre Kvinder kun når jeg har salte kinder
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 2:27 PM UTC
gråd
jeg faldt engang for en kvinde ikke på den der forelskede måde mere bare i form af en dyb fascination i tre år agerede *** støttehjul og så pludselig flyttede *** ud i periferien af mit liv fik sådan lidt en post-fascinations-depression og brugte yderligere tre år på at forsøge at finde hendes dobbeltgænger det lykkedes ikke da jeg endelig havde sluttet fred med fraværet af hende i mit liv dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting *** er det bål man hælder hundrede liter vand på men som alligevel blusser op igen og brænder skoven ned og jeg ved ikke om jeg skal lægge mit hoved på hendes skulder, fortælle hende at *** har reddet mit liv mindst én gang eller bare drikke kaffe og snakke om vejret
0
Oct 10, 2017
Oct 10, 2017 at 4:49 PM UTC
vildledt
Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden Her ånder jeg men lever ikke Kun min hud kan jeg mærke noget så nært Det strammer som latex på hele kroppen Blandt betonhuse der bliver bombet Skriver jeg ord der bliver til aske En tyk tåge af følelser svæver forbi mit hovede og gør luften tyk Så jeg vifter den væk som cigaretrøg Jeg gik baglæns og faldt direkte ned i tomheden
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 2:12 PM UTC
tomheden
hele min krop skælver myrepatter min porcelænshud krakelerer bider mine lange hekse negle hvordan skal jeg kunne konsentrere mig om et essay når jeg ved at du har kysset en anden mit hjerte banker i ukoordinerede rytmer og mine årer mister langsomt deres blå farve når jeg ved at du søger efter en som ikke er mig mine øre bløder min hjerne græder og jeg får blodpropper lavet af mistillid og frygt teenage piger og kærlighed nogle har den ene bejler efter den anden og andre laver ikke andet end at spænde ben for sig selv men jeg er klodset, så jeg falder og selvom du lovede som den eneste at du ville gribe mig faldt jeg lige igennem dine usynlige fingre jeg endte som den ******* smadrede vase*
0
Mar 19, 2015
Mar 19, 2015 at 3:18 PM UTC
porcelæn og skrøbelige sind
mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør du så igennem min skal og fandt perlen under vandet hvor jeg gemmer mig forladt i et hav af glemte sager og hav-gudinder hørte du mine lydløse skrig efter hjælp mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum ingen ser igennem min skal perlen faldt til bunds og gemmer sig under sandet omfavner de ubrugelige rester af hvad der engang var dit er nu mit dine fjer ligger trygt i min skal
0
Feb 19, 2015
Feb 19, 2015 at 11:50 AM UTC
Untitled
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
0
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC
USKYLD
hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes
0
May 27, 2018
May 27, 2018 at 4:59 PM UTC
hende

76
du er som et kapitel i en bog, der ligger begravet under tusind støvkorn på min hylde med bøger om ulykkelig kærlighed. jeg har allerede læst det, og da jeg gjorde græd jeg tårer som jeg aldrig får igen. de faldt i et hav af benægtelse. jeg benægtede til det sidste, at du kunne sammenlignes med det værste. det eneste der nu er tilbage er løgne, et knust hjerte og det faktum, at du er intet af hvad du lovede. jeg kunne råbe det til verdens ende, og du vil alligevel aldrig kunne forstå, hvorfor jeg ikke vil kysse dig ligesom alle de gange før. jeg elsker dig ikke mere, og jeg troede aldrig at jeg ville indse det
0
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:52 PM UTC
**** dig
da jeg faldt over teltsnoren den første aften blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner af sommermusik da vores øjne mødtes da tiden stod stille et øjeblik pupiludvidende elektrisk hundrede tusind mennesker samlet på få hektar og jeg skulle falde for dig
0
Sep 7, 2014
Sep 7, 2014 at 4:36 PM UTC
Untitled
jeg beklager kastaniemarkens skygger lagde sig over dit solbestrålede ansigt og at plastikposen satte sig fast i dit cykelhjul så du faldt og slog hovedet på den nylagte asfalt jeg beklager du kom i tanke om alle dem der fortjente en afsked men ikke fik den i tide
0
Feb 3, 2019
Feb 3, 2019 at 8:15 AM UTC
jeg beklager