"faldet" poems - Hello Poetry

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

22

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

0

Sep 1, 2014

Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC

emilie-s-jensen

en aften i december

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

25

Nu er det allerede morgen igen. Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu. Men det skal jeg nok. For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen. Eller tidligt senere på morgenen for at stå op og miste dagen til det meningsløse.

0

Jan 17, 2015

Jan 17, 2015 at 3:33 PM UTC

ordomkasteren

Morgen igen

Nu er det allerede morgen igen. Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu. Men det skal jeg nok. For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen. Eller tidligt senere på morgenen for at stå op og miste dagen til det meningsløse.

7

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

0

Nov 23, 2015

Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC

ungdomspoet

pigen med de rødvinsfarvede læber

pigen der tavst traver gennem skoven der efterhånden er helt nøgen og iagttager de gyldne blade der er faldet med hendes rødvinsfarvede læber suger *** grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted i ørene danser der stille toner komponeret af engle og sunget af Bon Iver pigens øjne er store og runde, og vidt åbne for *** prøver at sluge så meget af denne følelse før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber, cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver

21

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

0

Oct 10, 2014

Oct 10, 2014 at 2:17 AM UTC

nikoline

min tid med en gartner

da vi først mødtes plantede du liljer på min altan og roser i mit sind og over sommeren kom du gerne forbi for at pleje og vande dem og elskede at se dem vokse men det blev oktober og ikke alle blomster kan klare kulden og langsomt visnede alt nu er liljerne faldet sammen og jeg går ikke ud på min altan længere rosenbladene er faldet af der er kun torne tilbage i mit sind og jeg kan mærke at jeg slår rødder

25

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

0

Oct 7, 2014

Oct 7, 2014 at 6:57 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Oktobermørket

Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud. Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig og forvekslet mig, med hende. Jeg snakker med dig hele tiden jeg vender min hverdag i dine tanker det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket. Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du. Hvorfor har du gåsehud? er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden

10

den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist

0

Nov 7, 2014

Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC

ungdomspoet

efterårs forførelser

den kolde luft river i mit ansigt de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo har aldrig lært at danse to og to jeg brænder mig prøver desperat at slukke flammen men den æder mig og min letantændelige krop op jeg ender som det fineste sorte aske efterårsvinden kommer susende forbi og puster mig stille væk så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over ildens lange ben og skubbet af den kolde luft det var som om at jeg aldrig havde danset det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden og jeg kiggede op i luften og tænke hvor er livet dog smukt hvis bare jeg var ligesom efterår; forførende men kold, smuk men trist

19

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

0

Apr 16, 2017

Apr 16, 2017 at 5:21 PM UTC

llcb

Blokade

Jeg tror jeg er i vejen. Måske ikke i vejen, men ihvertfald ikke placeret, hvor jeg er, fordi nogen har lyst til at jeg er netop der. Det er som om, at jeg er faldet på trappen og nu skubber de til mig, fordi de skal ned og jeg blokerer hele trinnet. Jeg er så vred på dem for de mange blå mærker og lyderøde hudafskrabninger, jeg får, hver gang de skubber og slår til mig for at komme forbi, men måske mest vred på mig selv fordi det er mig, der sidder i vejen. Jeg venter bare lidt på, at jeg en dag bliver skubbet hårdt nok til, at jeg lander på gulvet og får rejst min krop op på sine ben, så de blå mærker og lyserøde hudafskrabninger så småt kan begynde at hele.

1