"evig" poems - Hello Poetry

sdrawkcab lla si ti semitemos sgniht ta kool ot yap t’nseod eb dluohs yeht yaw eht ytilibats pu evig ot nrael ytiugibma fo ssenteews eht ecarbme ekil-gurd si rewop sti sevird ti sa sessessop ti shpmuirt taht ssendam a tniop noitanimluc eht ta ytivitaerc fo ecand eht egru na ;regnuh a si ti tcepser a sdnammoc taht lausunu eht ,euqinu eht rof !ylpmoc ohw esoht staiwa dlrow wen elohw a -em evig noitanimreted emos noissap emos !ylf dna sgniw eht hcterts ot ssengnilliw emos - em ekam seil dna sevil taht sselraef a ytirucesni nwo sti yb detrofmoc - Vijayalakshmi Harish 27.08.2012 Copyright © Vijayalakshmi Harish

0

Aug 27, 2012

Aug 27, 2012 at 2:27 AM UTC

vijayalakshmi-harish

The Incantation to Cure Creative Blocks

sdrawkcab lla si ti semitemos sgniht ta kool ot yap t’nseod eb dluohs yeht yaw eht ytilibats pu evig ot nrael ytiugibma fo ssenteews eht ecarbme ekil-gurd si rewop sti sevird ti sa sessessop ti shpmuirt taht ssendam a tniop noitanimluc eht ta ytivitaerc fo ecand eht egru na ;regnuh a si ti tcepser a sdnammoc taht lausunu eht ,euqinu eht rof !ylpmoc ohw esoht staiwa dlrow wen elohw a -em evig noitanimreted emos noissap emos !ylf dna sgniw eht hcterts ot ssengnilliw emos - em ekam seil dna sevil taht sselraef a ytirucesni nwo sti yb detrofmoc - Vijayalakshmi Harish 27.08.2012 Copyright © Vijayalakshmi Harish

24

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

0

Jul 27, 2015

Jul 27, 2015 at 4:36 PM UTC

marmaladescreams

Ensomheden

Mine drukne indvolde afskyr deres beholder. Gennem nervebanen sendes stødende gnister af had. Hvor vil de overbevise og kalder på den sødmede gift hvor vil de have dens spreden af koma lignende afkom. Først ubehagen, så oppustet smerte der brister som en ballon og brændsel med selvantændelige kræfter. Den springer og opkast omsluger horisonten af mennesker, klipper, udviskede farver. Ujævne striber af rød er udfyldte billeder der drypper en anelse ro på mine øjne, det leder det fører ind gennem nervebanens flod. To mørke eller fire i hvert fald én gør døsig gør modig gør opgivenhed udholdenhed. De dage der kommer er vel taget imod i skrigen og styrke og tomhedens sod. Selskrevne ord fordamper salt. Efterladt, afsluttet, genfortalt i latterlige evig kedsomhed der udfylder fyldte *** af bevidsthed hvor pladsmanglens rod eliminerer sig selv. Usammenhængende lort skaber lyrik gør intet som helst og findes for ingenting. Jeg læner tilbage og betragter et snitteværk en udhugget skulptur. Stærke farver vender tilbage i kindrødt gennem abstrakt maleri og så rammer svien af blomster og fryd på eksperimenter af målrettet kunst. Skammende lys i hvid og i sort. Nøgterne syner synes skarpe for blikket og lukker en port. Brosten for brosten lægges på ny og en fejl af en vej af smil og meditativ.

45

uoy ssik I yaM erusaelp taht em evig uoy lliW

0

Nov 4, 2018

Nov 4, 2018 at 4:18 PM UTC

serenaduru

✨

uoy ssik I yaM erusaelp taht em evig uoy lliW

2

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

Jeg er en idé, skaberen af spillets regler jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler mening formes med værktøj abstrakt som farverne til evig tid hos bjergene og hos larverne jeg er ikke vandet, men bølgen derpå spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren for i dette taler jeg igennem forfatteren

0

Dec 26, 2015

Dec 26, 2015 at 7:10 AM UTC

karl-otto-haushofer

Uden titel

Jeg er en idé, skaberen af spillets regler jeg er, hvad du tænker, i det billede du maler mening formes med værktøj abstrakt som farverne til evig tid hos bjergene og hos larverne jeg er ikke vandet, men bølgen derpå spejlende kommer fornemmelsen af, hvad vi aldrig vil nå hvordan kan ikke vides, hvorfor skal ikke kendes hvad der er at finde, skal søges i hans og i hendes forsæt omend en vej er af tvivlen og latteren for i dette taler jeg igennem forfatteren

10

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

0

Aug 26, 2014

Aug 26, 2014 at 3:39 PM UTC

julia-galuszka

Apokalypse

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

8

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:30 PM UTC

en-anonym-skikkelse

rum-væsenligt

hjerter i symbiose og hjertestrengene spænder sig ud over flere kilometers vidde en evig higen efter den fjerne hjemplanet opbygget af opaler og citronkernerne og lyserøde negle og nattergalesang med en befolkning bestående udelukkende af måneskin og champagnebobler som smelter sammen og genopstår sarte og bløde og i konstant venskabelighed vi er bygget til så meget mere til at brænde til at svæve, at opløses og gensamles essenstænkningen forskydes og jeg eksisterer to steder på én gang mit folk som skytsengle bevåger alle jeg nærer glødende kærlighed for og kysser alle ensomme menneskers øjenlåg, forstår den s ø g e n d e s j æ l s s a n s e l i g h e d og på en grøn-tyrkis morgen vil du finde din hjemstavn og brænde, svæve, opløses og gensamles som dit sande jeg grøn og formløs og uendelig

21

nac uoy rehpiced ym traeh? vs lbh qn, v'yy yrg lbh vagb zl pbir, dna ll'i evig uoy ym evol, dove morning my be you'll

0

Apr 6, 2018

Apr 6, 2018 at 5:38 PM UTC

spiral-whirl

decipher

nac uoy rehpiced ym traeh? vs lbh qn, v'yy yrg lbh vagb zl pbir, dna ll'i evig uoy ym evol, dove morning my be you'll

4

De forlader mig aldrig, trods modstand En evig modstand, en evig påmindelse En påmindelse om, at jeg eksisterer Jeg bekæmper dem, jeg ønsker dem For mindet om min eksistens Giver mig liv, holder mig i live De er som Vivaldis symfonier Vintermåneden Dominerende, skiftende, fængende

0

Aug 26, 2014

Aug 26, 2014 at 3:52 PM UTC

julia-galuszka

Tankestrøm

De forlader mig aldrig, trods modstand En evig modstand, en evig påmindelse En påmindelse om, at jeg eksisterer Jeg bekæmper dem, jeg ønsker dem For mindet om min eksistens Giver mig liv, holder mig i live De er som Vivaldis symfonier Vintermåneden Dominerende, skiftende, fængende

9

Det stod mig klart, at jeg havde foræret ham det Foræret mit sind, foræret det væk Jeg ønskede det ikke, men jeg gav ham det selv Det var en evig modsigelse Og jeg havde ingen forklaring

0

Aug 26, 2014

Aug 26, 2014 at 4:05 PM UTC

julia-galuszka

Foræret

Det stod mig klart, at jeg havde foræret ham det Foræret mit sind, foræret det væk Jeg ønskede det ikke, men jeg gav ham det selv Det var en evig modsigelse Og jeg havde ingen forklaring

5

.ti od ot ton nosaer doog eno em eviG

0

Nov 19, 2021

Nov 19, 2021 at 4:25 AM UTC

ollywolly

meat in the mirror

.ti od ot ton nosaer doog eno em eviG

1