"eget" poems - Hello Poetry

"Du skal huske, at det er let at tage to dage ud af kalenderen. Det svære er at få dem tilbage igen. Nyd dit liv og gør det til dit eget." (Aksel Bartholomæussen)

0

Aug 31, 2014

Aug 31, 2014 at 1:49 PM UTC

FrederikBartho

Konfirmationstale

"Du skal huske, at det er let at tage to dage ud af kalenderen. Det svære er at få dem tilbage igen. Nyd dit liv og gør det til dit eget." (Aksel Bartholomæussen)

2

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

jane-deer

Frygt

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

3

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

0

Jul 19, 2014

Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC

Perfektionist

vi var ægte, vi skete

man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte. slet ikke når det var dig der knuste hendes, for at hele dit eget. *** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne, på hele dit nervesystem, så hver gang du hører de sange, *** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig, så meget det gjorde ondt, kramper du sammen af smerte, mens varme tårer, der slet ikke burde eksistere for piger som hende, løber ned af dine kinder. du prøver på at stoppe den knytnæve, af hårde ord og levende eksistenser, der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig, at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt, uden hende, er fuldstændigt utænkeligt, også selvom piger som hende, er kolde som sten, og har metalhjerter, med skarpe kanter. men tænk tilbage på den tid. vi var ægte, vi skete.

25

Av hysteri jeg skriker flammer og håret reiser seg i lynets dødelige knekte streker. En halvveis setning, en ikke ferdiggjort fasong. Elektrisk knust glass fyller mine nesebor og nåler sikker ut av øynene. Jeg er så død som djevlen selv. Jeg vrir meg under bakken og mine bein, ja, hele mitt skjelett er dømt til å bli gift som etser gjennom alt som kommer anig. Som syre i mitt blod vrir årene seg i smerte i mine iskalde fingre. Å være greit å ikke gjøre ferdig. Det er absurd! Min smerte eier ikke grenser. Å roe seg at alt er dårlig. Å roe seg med alt som er så usselig. Det er umulig når jeg selv vet at mitt eget beste er noen andres aller verste.

0

Apr 5, 2013

Apr 5, 2013 at 6:56 AM UTC

vampi-fallborg

En dårlig perfeksjonists hysteri.

Av hysteri jeg skriker flammer og håret reiser seg i lynets dødelige knekte streker. En halvveis setning, en ikke ferdiggjort fasong. Elektrisk knust glass fyller mine nesebor og nåler sikker ut av øynene. Jeg er så død som djevlen selv. Jeg vrir meg under bakken og mine bein, ja, hele mitt skjelett er dømt til å bli gift som etser gjennom alt som kommer anig. Som syre i mitt blod vrir årene seg i smerte i mine iskalde fingre. Å være greit å ikke gjøre ferdig. Det er absurd! Min smerte eier ikke grenser. Å roe seg at alt er dårlig. Å roe seg med alt som er så usselig. Det er umulig når jeg selv vet at mitt eget beste er noen andres aller verste.

10

KRYSTALLER SKÆRES OP MED ET KREDITKORT. VED GODT AT DET ER NOGET LORT, MEN JEG RULLER EN SEDDEL OG GIVER LIVET ABORT. DET GÅR DIREKTE TIL HJERNEN OG NU SER JEG SORT. JEG BEGYNDER AT DRØMME OG SER EN PIGE I LÅRKORT. FANGET I SIT EGET KOKAIN-FORT. *** STÅR PÅ ALLE FIRE SOM VAR *** EN HJORT. VIL IKKE HAVE *** MEN GERNE KNEPPES HÅRDT. JEG VED AT HVIS JEG KASTER HENDE SEDDLEN OG SIGER "APPORT" - ER *** SOM RUSEN; HURTIGT BORT'. f.b

0

Jul 9, 2014

Jul 9, 2014 at 6:41 AM UTC

FrederikBartho

KDJDKDFNSLDBSFLDNSBS!

KRYSTALLER SKÆRES OP MED ET KREDITKORT. VED GODT AT DET ER NOGET LORT, MEN JEG RULLER EN SEDDEL OG GIVER LIVET ABORT. DET GÅR DIREKTE TIL HJERNEN OG NU SER JEG SORT. JEG BEGYNDER AT DRØMME OG SER EN PIGE I LÅRKORT. FANGET I SIT EGET KOKAIN-FORT. *** STÅR PÅ ALLE FIRE SOM VAR *** EN HJORT. VIL IKKE HAVE *** MEN GERNE KNEPPES HÅRDT. JEG VED AT HVIS JEG KASTER HENDE SEDDLEN OG SIGER "APPORT" - ER *** SOM RUSEN; HURTIGT BORT'. f.b

2

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

0

May 2, 2016

May 2, 2016 at 5:28 PM UTC

arpitapetersen

Når gulvtæppet bliver revet op under dig

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

27

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 3:25 PM UTC

emilie-s-jensen

du har (ikke) en ny talemeddelse

det er altid så nemt at løse andres problemer og sige **** gør det nu" især når det handler om noget så banalt og ik så kompliceret som et opkald til et andet menneske som endda foregår igennem et rør så du ikke behøver at se den anden person smile og få tårer i øjnene på samme tid og jeg tør ikke men ringer alligevel op fuldstændig monotomt mens jeg holder vejret og hele min krop eksploderer som var den lavet af tynd is da din stemme giver genlyd i mit øre og ber mig om at indtale en besked for der er noget der er vigtigere end mig og du har forlagt telefonen på hylden sammen med dine følelser mens du overbeviser alle om at jeg ikke findes derude et sted og jeg prøver at få fremstammet at jeg savner dig og at jeg håber du har det godt men intet andet kommer ud end smertefulde og (u)betydelige tårer for jeg frygter at du nok aldrig vil være i stand til at sige "i lige måde" når jeg siger at jeg faktisk savner dig mere end jeg nogensinde har savnet nogen så jeg ligger røret på og får en meddelse fra instagram om at en har liket mit billede af noget helt ubetydeligt fra mit ih så spændende liv og jeg himler med øjnene af mig selv når jeg tænker på at det billede kun ligger der for at glæde dig så du måske vil tænke på mig igen og min mobil ringer konstant men kun i mit eget hoved og jeg tror jeg er ved at gå fra forstanden for de eneste ubesvarede opkald jeg har er aldrig fra dig og dem du har er altid fra mig

46

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*

0

Oct 30, 2014

Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC

ungdomspoet

modeller

høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*

14

Pas på Jeg skyder skarpt Bevæbnet med en AK47, Øjemålet rettet mod Den endelige destination Drages af neonlysets skær i natten Amatør af eget kød og blod Danser i søgen efter den lille død Kærtegner den blidt En euforiserende fornemmelse Raser ud i form af skrig Efterlades i en stønnende tilstand Begår selvmord Ensomnia Med min egen Kærlighedspistol

0

Oct 26, 2015

Oct 26, 2015 at 1:36 PM UTC

lisette-margrethe-

Kærlighedspistolen

Pas på Jeg skyder skarpt Bevæbnet med en AK47, Øjemålet rettet mod Den endelige destination Drages af neonlysets skær i natten Amatør af eget kød og blod Danser i søgen efter den lille død Kærtegner den blidt En euforiserende fornemmelse Raser ud i form af skrig Efterlades i en stønnende tilstand Begår selvmord Ensomnia Med min egen Kærlighedspistol

16

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

0

Dec 27, 2014

Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC

Ordogdetder

weekendalkoholikere

måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, bassen, der overdøver vores eget hjerteslag, bassen, der dunker mere end vores tanker, smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet tænder den ene cigaret med den sidste, ryger, drikker, danser, danser det hele væk, håber på at svingende hofter og klamme blikke, kan slette det hele, drikker måske for at glemme, eller måske for at huske men kan man kurere en sygdom med en anden, for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser, og gemmer os bag billeder så slørede som livet, når vi i virkeligheden har bræk på skoene, og tomme pakker i vores tomme lommer måske det er det vi er, weekendalkoholikere måske vi elsker det, måske ikke måske det bare er hvem vi er, syge mennesker, der lader som om vi har det sjovt,

25

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

smelt

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

21

følelsen af ikke at føle noget der er noget galt med mig apatisk tankegang tom ligegyldigheden summer jeg er fortabt i en sort verden fuld af vigtige ting som jeg ikke forstår vigtigheden af tanker der skriger alene med sit eget sind følelsesløst en diagnose af tomhed depressiv opfattelse hvide piller du skal føle noget det modsatte af had og kærlighed følelsen af ikke at føle noget apati

0

Oct 6, 2014

Oct 6, 2014 at 11:12 AM UTC

ungdomspoet

apati

følelsen af ikke at føle noget der er noget galt med mig apatisk tankegang tom ligegyldigheden summer jeg er fortabt i en sort verden fuld af vigtige ting som jeg ikke forstår vigtigheden af tanker der skriger alene med sit eget sind følelsesløst en diagnose af tomhed depressiv opfattelse hvide piller du skal føle noget det modsatte af had og kærlighed følelsen af ikke at føle noget apati

19

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

?

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

23

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

0

Aug 26, 2014

Aug 26, 2014 at 3:39 PM UTC

julia-galuszka

Apokalypse

Du kom til mig med ordene At, at forlade denne verden var dit ønske Jeg besad intet værdigt svar Men fra mit eget sind jeg vidste At, at være i krig med sin egen apokalypse Er en evig og endeløs krig Jeg har intet svar Men jeg forstod dig godt

8

Hver gang vi skændes ender jeg op med kolde og sorte og våde øjne og jeg tænker hver gang; Nu er vi ikke længere far og datter. Nu hader han mig ligeså meget som jeg hader det han råber. Nu vil min far ikke have mig som datter, fordi to er nok og jeg er ikke god nok til at være det. Men altså; Jeg har jo svært nok ved at finde ud af at være mit eget menneske, hvordan i alverden skulle jeg vide, hvordan man skal være hans datter ? Jeg egner mig nok bare ikke til erhvervet.

0

Oct 24, 2015

Oct 24, 2015 at 6:27 PM UTC

llcb

Ny datter søges i alderen 7-12

Hver gang vi skændes ender jeg op med kolde og sorte og våde øjne og jeg tænker hver gang; Nu er vi ikke længere far og datter. Nu hader han mig ligeså meget som jeg hader det han råber. Nu vil min far ikke have mig som datter, fordi to er nok og jeg er ikke god nok til at være det. Men altså; Jeg har jo svært nok ved at finde ud af at være mit eget menneske, hvordan i alverden skulle jeg vide, hvordan man skal være hans datter ? Jeg egner mig nok bare ikke til erhvervet.

18

jag skulle ljuga om jag inte erkände att jag minns dig jag minns hur din famn var som en vagga för min trötta kropp jag minns hur ditt leende satte ett stopp på allt jag trodde att jag var för med dig så räckte inte mina andetag eller trösten jag trodde skulle göra dig hel det räckte inte med maten jag fyllde din kyl med eller när jag träffade dina vänner som kollade på tjejer som om de vore tårtor i ett skyltfönster precis som du gjorde du höll upp mig med ett snöre med saxen nära till hands snälla klipp ner mig och låt mig träffa marken innan du hinner skada mig igen tänk om jag hade sagt så tänk om jag sa åt dig att sluta istället lät du mig vakna i fläckar av blod och i en kropp som inte längre kändes som min men du lät mig aldrig vara ledsen för det var ju din själ som skulle vara trasig det var ju du som förtjänade sympati för en gång sa du ju f ö r l å t och om jag inte säger okej till allt du vill så är det mitt eget fel det är mitt fel att dina ögon inte längre är blå men att mitt lår är lila från ditt grepp jag minns den mörka parkeringsplatsen och hur jag gick från skratt till chock av din hand runt min hals tänk om det hade varit suddigt som en dröm istället minns jag mer än jag önskar hur allt var så naturligt och självklart för dig och då var det redan för sent att säga nej min rygg mot din vägg blev min plats och jag skämdes över såren som du skapade för kanske var det jag som låtit dem ta form smärta du bar en mantel av svek och ändå kunde jag inte se igenom dig din skönhet försvann i ögonblicket mitt namn och våldtäkt nämndes i samma mening men även nu känns det fortfarande som att jag vill säga okej att allt är... okej

0

Jul 10, 2021

Jul 10, 2021 at 8:20 PM UTC

artistic_mishap

han

jag skulle ljuga om jag inte erkände att jag minns dig jag minns hur din famn var som en vagga för min trötta kropp jag minns hur ditt leende satte ett stopp på allt jag trodde att jag var för med dig så räckte inte mina andetag eller trösten jag trodde skulle göra dig hel det räckte inte med maten jag fyllde din kyl med eller när jag träffade dina vänner som kollade på tjejer som om de vore tårtor i ett skyltfönster precis som du gjorde du höll upp mig med ett snöre med saxen nära till hands snälla klipp ner mig och låt mig träffa marken innan du hinner skada mig igen tänk om jag hade sagt så tänk om jag sa åt dig att sluta istället lät du mig vakna i fläckar av blod och i en kropp som inte längre kändes som min men du lät mig aldrig vara ledsen för det var ju din själ som skulle vara trasig det var ju du som förtjänade sympati för en gång sa du ju f ö r l å t och om jag inte säger okej till allt du vill så är det mitt eget fel det är mitt fel att dina ögon inte längre är blå men att mitt lår är lila från ditt grepp jag minns den mörka parkeringsplatsen och hur jag gick från skratt till chock av din hand runt min hals tänk om det hade varit suddigt som en dröm istället minns jag mer än jag önskar hur allt var så naturligt och självklart för dig och då var det redan för sent att säga nej min rygg mot din vägg blev min plats och jag skämdes över såren som du skapade för kanske var det jag som låtit dem ta form smärta du bar en mantel av svek och ändå kunde jag inte se igenom dig din skönhet försvann i ögonblicket mitt namn och våldtäkt nämndes i samma mening men även nu känns det fortfarande som att jag vill säga okej att allt är... okej

31