Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"drukner" poems
Vejrtrækningerne gør ondt. Den eneste ting, som ellers skulle få mig til at føle mig i live, men lige nu, lidende, styrtende mod død. Jeg savner dig. Du forstår ikke. JEG SAVNER DIG! Skriger indvendigt. Tankelæsende? nej, modsat. Jeg er forgrædt, indvendigt. Udenpå, forædt. af tanker. For du er her ikke. Er du her. Her du er. nej, modsat. Død, prøver at være lidende - levende. Prøver at trække vejret under vand. Det føles godt. Drukner. Kom her ved siden af mig. Elsk mig nu.
0
Jul 18, 2015
Jul 18, 2015 at 10:54 AM UTC
Adventures in your own backyard
når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder
0
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC
jeg var (er) din om søndagen
Landet hvor hver tiende borger sluger piller for at få dagene til at hænge sammen hvor farver rød, gul og grøn ikke længere betyder kærlighed, lykke og håb men er farverne på piller mod depression, søvnløshed og angst alligevel er vi for stolte til at indrømme at kendte og fremmede ansigter drukner i regnbuepiller og titusinde bivirkninger
0
Jul 26, 2015
Jul 26, 2015 at 4:47 PM UTC
Danmark
jeg bevarede roen lige indtil jeg river mine nye nylonstrømper på et rusten søm husk dit pas og husk din frakke det kan være koldt og måske vil det regne men vi ved det ikke så husk også en paraply jeg drukner i ord om blå sygesikring kommafejl og fejlagtige billeder på snapchat med misforståede ord så jeg sætter mig på tæppet og er ligeglad mens jeg ser mine følelser gå op i røg og slukker for min kaos maksine
0
Sep 27, 2014
Sep 27, 2014 at 4:42 PM UTC
kaos maskine
Strøg ned ad strøget forleden nat. En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene. Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten. Alt idyl og selv stjernerne kan man se . En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi. Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor. Kigger til højre, hvad fanden sker der?? En måned til jul med hvad ser jeg? Overflod af vulgært julepynt i vinduet. Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler! Med glimmer og balloner og en nisse til 495,- Jeg strøg ned ad strøget. Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20. Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde. Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid. Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd. "Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af". Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt. Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.
0
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC
Strøget
Jeg savnr at elskes, at varmes, at kunne elske. Der sker noget som jeg ikke kender til og der rører sig noget i hele min krop, den ryster, den ryster afsindigt meget. Jeg vågner og hører lyden af en knorren og fuglene i baggrunden, det er nat, jeg kunne mærke dig i et par sekunder, inden jeg drukner i sorg og det er kulsort. Hvad er det sker? I hvad befinder jeg mig? Jeg løber væk fra det onde, men kan kun finde læ under et træ fyldt med sorte fugle. Hvad er det der sker? Hvorfor er der ingen der kan røre mig, holde om mig, varme mig? Jeg er forladt og dog er alt og alle rundt om mig.
0
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:51 AM UTC
Untitled
Jeg sider på bænken, Stimen af dem øger presset, Presset stiger Presset stiger Jeg kan ikke sige mere. Vandet koger over, Tidevandet drukner mig. Strømmen fortætter sig om mig Nu er det tid til dig og mig. En ørken uden ord åbenbare sig afspejlet af din strøm af ord. Som en sten Synker jeg til bunden. Ned hvor ordene ikke skiner Og ingen emner bor.
0
May 10, 2015
May 10, 2015 at 4:16 PM UTC
Dybt vand
nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru og gud hvor er jeg dog afhængig og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt og faldt fra uden en eneste fordel jeg drænede mig selv jeg forvirrede dig og det ødelagde det vi kunne være nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret og gud hvor er det dog svært og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten og det hjælper ikke jeg drukner mig selv jeg savner dig og det ødelægger mig
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 3:11 PM UTC
gamle skriverier fra sidste år, nr.1
Det er blot ord på papir Men ord der skal skrives Og røg fra min mund Men røg der skal ind og ud Har ingen mening, ingen tanke bag Men ingenting fylder alt for meget Fordi mit liv fylder for lidt Drukner jeg i intetheden Og lader mine tanker forsvinde i ordene Som ikke bliver talt men skrevet ned. Jeg mangler at åbne op Men istedet strammer jeg op Lukker i for verdenen omkring Og skriver blot ord på papir
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 7:37 AM UTC
Ord på papir
smagen af cigaretter minder mig om dig jeg tumler rundt i et mørke af savn, imens stjernerne lokker mig ud i natten en blanding af mørkeræd og trang til at glemme jeg drukner i et hav af hvide lagner som er som sne, uden dig forsøger at glemme tanken om at du ikke er her hos mig i nat lader musikken bære min tristhed når jeg lyser min telefon op, men dit navn er der ikke på displayet, så jeg sipper endnu en tår fra rødvinsglasset og beder til at du også tænker på mig i nat
0
Sep 12, 2014
Sep 12, 2014 at 3:30 PM UTC
2 a.m.
impulsen til at skrive med store bogstaver for ligesom at lade noget af al den kaotiske energi der sliber mig op indefra som sandpapir ud som om livet gentager sig ikke flere emner end tre, der ligesom bare kører på repeat med forskellig indpakning jeg kan skrive en hel sang om, hvordan jeg fortrød at mase en bille fordi jeg ikke gad smide den ud af vinduet som normalt men jeg føler at jeg har hørt det hele før som om vi drukner i ekkoer i nedslidte ideer i nylonstrømper der løber i bølger af opbrugte stemmer sådan en undren om, hvorvidt enhver sætning indenfor de eksisterende sprog allerede er blevet sagt eller skrevet eller tænkt om nogen har artikuleret denne sætning i samme præcise formulering eller om der er r u m m e l i g h e d til mig
0
Apr 23, 2016
Apr 23, 2016 at 6:07 PM UTC
livet i loop
Der sidder du I vinduets gennemsigtighed Og ser på mig Og menneskenes færden omkring mig Din lange krop slår rødder i gulvets brædder af træ Så sprækker ihærdigt og ufrivilligt åbner sig For mig at anskue Dine mangler - du kender dem ikke selv Men kendte du til dem ville du vel blot gøre noget ved dem Jeg løber på søens travlhed I mit sind Kaster mig ud fra broen - i vandets omklamrende nynnen om uanmeldt stilstand En ro der dannes om væskens bløde arme Hører komponisternes tanker I vandets kulsyre Indfanger luftboblerne med min mund Råber teksterne ud i intetheden I håb om at nogen griber ordene og Bruger dem som ingredienser i tosomhedssuppen Danser min vej ud af bølgernes slåen Mod mine lår og mellem mine tæer Drukner i overfladens opdelthed Ser alles blikke stikke mig i nakken Vender mig aldrig om Lærer at være alene i flersomheden
0
Dec 22, 2018
Dec 22, 2018 at 5:40 PM UTC
slår rødder
hans kærtegn er et hav og jeg drukner
0
Dec 24, 2013
Dec 24, 2013 at 9:15 AM UTC
r.u.
Jeg savner en arm om mig Og jeg ved ikke hvis Måske er jeg bare afhængig Ligesom du er afhængig af lange nætter og korte og lange baner Hvem er vi egentlig Når vi drukner sorgen i et håbløst sted Forstår ikke hvorfor jeg drukner Når jeg jo sagtens kan svømme Måske er jeg bare træt af at svømme uden at komme videre Træt Nu Vil jeg helst nå i land Men jeg tror at jeg er kommet for langt Og nu kan jeg ikke nå tilbage I tide
0
Feb 14, 2016
Feb 14, 2016 at 2:01 AM UTC
En afhængighed