Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet

være ligegyldigt
ungdomspoet Nov 2015
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg

aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
ungdomspoet Oct 2014
vin
den søde smag af røg på flaske
kradser i halsen
dejlig eftersmag, fyldig og rød
jeg hviner en lørdag aften
fordi jeg ikke har drukket vin
jeg er tørstig
efter den mættende følelse af
forførelse og beundrelse
jeg vil danse med verden
og drikke vin med dig i måneskinnet
du skrev engang med sorte bogstaver
at hvis jeg nogensinde var ensom
så havde jeg jo dit nummer
og du skrev "bare dig og mig og måneskin"
jeg ved ikke om det var den søde vin
der fik dig til at hvine efter mig
men det var ihvertfald ikke dit røde hjerte
som bankede for mit røgede sind
så måske jeg bare skulle hvine noget mere
og drikke min røde vin alene
uden dig
og måneskin
- om alkohol

— The End —