Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"dagens" poems
engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC
efterspil
Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.
0
Feb 22, 2016
Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC
Glæden ved de små øjeblikke
jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC
ubegribeligt
Jeg hader mig Du hader dig Lad os dræne hinanden for had Til dagen lyser grønt og lyder som noget at glæde sig til i morgenstunden Eller lad os blive i selvhadets øjeblik som muslinger der holder på tusinde perler på bunden af havet Lad os aldrig se dagens lys Lad os leve i selvhadet Lad os Lad os dø sammen
0
Dec 19, 2015
Dec 19, 2015 at 9:44 PM UTC
Selvhad
alle ved at der er noget særligt ved dagens første cigaret og nattens stilhed men jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig og dine smilende øjne jeg ved ikke hvor lang tid der går men dagen kommer og jeg vil tage imod den som var den en kærlig hånd jeg vil ikke længere dykke efter svar i dine havblå øjne for jeg er bange for at du vil lukke dem i og aldrig lukke mig ud det sner ikke endnu men følelsen af at skulle på afvænning for dine kys føles som kom den som en brise en decembermorgen og jeg er blevet taget på sengen og har ikke andet end din t-shirt på jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig også selvom jeg ved at den aldrig kommer
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC
tanken om dig
jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet
0
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:54 PM UTC
tør du?
jeg vågner med dugblå øjenlåg til morgener der aldrig ser dagens lys min krop er en flod fra top til tå jeg drypper                                                                                    morgenlys og stjernestøv
0
Oct 23, 2015
Oct 23, 2015 at 8:20 PM UTC
havet på afstand
alle ved at dagens første cigaret er noget helt specielt lige præcis som den første kærlighed brænder den sig fast i den nøgne morgen-hud og efterlader lyserøde ar alle de steder den (han) rørte dig
0
Dec 11, 2014
Dec 11, 2014 at 6:46 PM UTC
dagens (livets) første