måske ser vi ikke hvordan
vi falder fra hinanden
når vi ikke holder blikket længere end to sekunder
selvom vi deler fortorvet med fremmede ansigter
det er midt i det travle tog
når drengen smiler med unge læber og
ingen mundvige gengælder hans glædeblik
det hele sker i et øjeblik
når vi alle for længst er gået forbi
ingen lukker dig ind i deres tankeunivers
for "hvad nu hvis"
ingen ved hvem de er
for alt hvad vi ved er
at vi er brikker i et spil, hvor
tillid er et fremmedord og
livstørstige sygdomme er mere almindelige
end ordet undskyld