Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
nana nilsson Dec 2016
-
Please tag telefonen
Jeg lover jeg er færdig med at råbe
Har skrevet til din bror
Ved godt det er strengt at gøre ham til mellemmand
Jeg kan bare ikke sove når vi er uvenner

"Han er svær at komme i kontakt med
Han siger han ringer i morgen
Og du skal ikke være bekymret"
nana nilsson Nov 2016
Vi fik jo hinanden til sidst
Som dagen smeltede ind i aftenen
og vi to ind i hinanden
Den torsdag i (Hjerter)kongens by
Du lovede mig sommeren
i bytte for et løfte
om at finde min vej tilbage til dig
Satte mit bryst i brand og ilden er
endnu ikke slukket
Af askerne opstod vores begyndelse
nana nilsson Nov 2016
Jeg mindes ikke et Før Dig
For mig findes nu kun os to
Lige siden du sparkede min dør ind
og gav genklang i mit hjerterum
Noget så nådesløst
Tog pusten fra mig,
helt hensynsløst
For mig findes nu kun os to
Alle mine ord læser Forbeholdt min elskede
nana nilsson Oct 2016
det hele er et halvt år siden
tid er sådan en mærkelig målestok
det er slet ikke blevet nemmere
bare blevet mindre væsenligt

hvis det havde været søndag
havde jeg nok grædt en lille smule
nana nilsson Sep 2016
Jeg
Jeg er den flydende betegner;
lige hvad du gør mig til
Har kun den værdi du tillægger mig
Jeg er vinglasset;
farvet af hvad du fylder mig op med
Tom når du er færdig med mig
Jeg er kun noget i dine arme
Jeg er kun noget når du elsker mig
Jeg er kun din
nana nilsson Sep 2016
"Hvem?" spørger de
"Ham," siger jeg og henviser til min fod i forbinding "som har brækket min ankel," og derefter til mit bryst "og knust mit hjerte."
nana nilsson Sep 2016
Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.
Next page