dengang duftede jeg kun af syntetiske roser, og jeg så kun franske film med spanske undertekster jeg røg 29 cigaretter om dagen, og drak 3 kopper te med smag af håndsæbe jeg skulle skrive en opgave om mord, men endte med at skrive 12 ligegyldige digte baseret på din soprane stemme, og den måde, du kunne få mandag til at føles som en lørdag eftermiddag med vin i årerne dit navn har klistret sig fast som lim omkring mine tænder, men når jeg skal sige det højt, holder jeg op med at blinke, og mine øjne forvandles til kviksølv orkestre spiller blå toner under min hud, og hvis du en dag ser på min tunge, vil du finde groende poesi som en sygdom, der ikke kan helbredes halvdelen af verden er døende, den anden halvdel ved ikke engang, de er i live