Som programmerede robotter søger vi efter drenge For vi vil gerne glemme at vi er robotter Stivnede stål i en tid fuld af uopdaget blødt guld Men guldet er sjældent hvor vi er nu Sammen ruster vi i vores bløde senge Værelser med kvindetøj og madrasser Som at glemme hvem der kunne være Og hvad vi ér udenfor sengene Vi er ramt af en tid hvor ure går bedre end os Og hvor vi langsomt irre og bliver grønne Nu, er nu hvor vi må elske unge Fordi guld ikke ruster Kampklar