som i jomfruens tegn
danser vi på bordene, smækker ballerne blå og drikker alt det triste til  blods
pigeskolen er ikke længere kun åben for kursister
op af ilden rejser sig en prydelig menneskekrop, som er brændt af livets vanskeligheder
jeg vil igen
ilden bliver kvalt, når man er så tæt på det brusende farevand som du
vi drikker ædel gåsevin, når tørsten mellem nattens aktioner træder ind
endelig noget der ikke beruser sindet
dækket af ar som ingen kan se, danser du lystigt videre og lader igen som om jeg aldrig var
det er kunsten i at skjule du mestrer, som houdin fik tiden til at gå