I vores liv sammen går vi på gløder. Lister i smerter og tanker der gør ondt. Du misforstår mig. Ofte. Gør mig misforstået og gør at vi mister tråden, vi klinger os til. Og når du misforstår mig og jeg misforstår dig og vi misforstår hinanden, får jeg røde kinder og sammenpressede bryn. Og jeg udnytter mine ord uden omhu. Vi råber og råber og ser vredt på hinanden, og når at hade hinanden i den luft vi sluger og som sluger os. Og vrede sluger mig. Hele mig på en gang af de få ting du siger til mig, eller af de ord du undgår.
Du sagde engang til mig, at du var gladere uden mig. Så mig i øjnene og fortalte mig det. Jeg smækkede med døren som et skrig der sad fast og lagde mig på gulvet. Stilheden sitrede i luften som orange gløder på et bål. Alene og misforstået på egetræsplankerne. Fanget i ilden som en heks på bålet.