Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Oct 2017
Hvis jeg blev skænket en chance til, ville jeg holde dig som et våben
med skælvende hænder og forbehold
Undskylde, min skat, i dirrende stemme og så fingeren for aftrækkeren
Kærligheden ville rive os fra hinanden, igen
Min mor må have født mig med magiske hænder, for alt jeg rører ved bliver til støv på hylden i nogens dagligstue
Jeg er ked af at min kontakt gjorde dig til noget ordinært
at mine nysgerrige og grådige små hænder ikke kunne modstå fristelsen og rakte ud for at kærtegne din kind
Alting har en ende, det var vores
Der er så meget vold i kærlighed
man slipper ikke fra det uden blå mærker
Man må vælge sine kampe her i livet, vores var dødelig
nana nilsson
Written by
nana nilsson  kbh, dk
(kbh, dk)   
  368
 
Please log in to view and add comments on poems