jeg faldt engang for en kvinde ikke på den der forelskede måde mere bare i form af en dyb fascination i tre år agerede *** støttehjul og så pludselig flyttede *** ud i periferien af mit liv fik sådan lidt en post-fascinations-depression og brugte yderligere tre år på at forsøge at finde hendes dobbeltgænger det lykkedes ikke da jeg endelig havde sluttet fred med fraværet af hende i mit liv dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting *** er det bål man hælder hundrede liter vand på men som alligevel blusser op igen og brænder skoven ned og jeg ved ikke om jeg skal lægge mit hoved på hendes skulder, fortælle hende at *** har reddet mit liv mindst én gang eller bare drikke kaffe og snakke om vejret