Alt du giver mig er på udlån og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen med renter Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme; jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv Så nådesløs i din udførelse og pludselig i sofaen til en flad fest væk på medicin for en sygdom du ikke har Patetisk og pinlig, sårbar Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden, en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig
overvejede den alternative titel "Svend-Eric (med c, ligesom poeten Caspar Eric)"