Jeg længes efter os. Efter vores endeløse leg i vores lune luftlomme Hvor vi lå i højt hø Hvor abrikosbrus bobled' i vores svælg Hvor vi brændte myrer med optik
Jeg længes efter os. Efter din solforgyldte pande mine læber hvilende på den Når din latter larmede Når dine øjnes sorte søer søgte mine Når de smeltede til åer og jeg spildte dem i det tørstige hø