Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Jan 2017
Du er den jeg taler mindst om
men tænker mest på
og jeg taber mig selv fuldstændig lige nu
fordi jeg ved
at du ikke
er forelsket

jeg har ikke lyst til at spille spil
du er for vigtig for mig
til at jeg tør satse
og risikere at tabe
så jeg har bare lidt kysset dig fra starten
uden at tænke længere over
at du måske ikke har satset
fordi du ikke syntes
det var værd
at satse på


jeg er et museum
hvor du ser ned i gulvet
og jeg kan ikke holde ud

selvom jeg valgte ikke at spille et spil
så virker det alligevel som om
jeg taber lidt hver gang

om det er dig jeg taber
eller mig selv, ved jeg ikke.
llcb
Written by
llcb
371
 
Please log in to view and add comments on poems