Det gør ondt i maven
Fortvivlensen kan mærkes
Her kan fornuften ikke nå
Vi kører hurtigt
Ud af vinduet forsvinder verden langsomt
Her sidder vi
samlet i et ***
på vej mod hvad?
Vi ved det ikke
Men de andre er ikke nervøse
de sidder i ders egen verden
deres verden af pixels og radiobølger
hver og én

Men ikke mig
som den eneste er jeg her
men som den eneste
er jeg uden for ufællesskabet

Hvad var der før?
Hvad kommer der?

Intet er det samme
Lettere
men ikke bedre
ikke lykkeligere

Det er sandt
vi har hele natten
men natten er ikke det samme
for den er oplyst
af det blå lys
det blå lys, der trænger ind alle steder.