Jeg er ude af den.
Sejler rundt mellem
drøm og virkelighed
og dun og vanvittighed.
Noget er efter mig,
jæger mig,
hader mig
vil røre mig.
Det bidder i mig,
hiver i mig,
kigger på mig
og ved,
hvem jeg er.
Jeg er bundet på hænder og fødder
mens den håner mig;
Her ligger den hjælpeløse,
som døde alene.
Alt er revet væk under mig,
som jeg vågner op
på et stille, mørkt værelse
med rullegardiner
og rad for egen dyne,
for jeg bliver dræbt her hver nat
for at leve videre dagen efter.
Jeg håber på,
at jeg en af nætterne
får lov til at være den,
der holder kniven.