*** græder og græder, og jeg tror *** tænker på en, jeg kan se det, at det gør ondt, jeg kigger på hende, ja stirrer næsten når saltvandet klamrer sig til hendes kindben og holder fast med alt, hvad de kan, men falder længere ned og holder fast for livet om hendes kæbe, inden de skubbes ned af hinanden, en efter en, og ligger sig sammen som en bunke af lig på den kirkegård der nu er ved siden af hendes ødelagte gummisko, ja *** dræber de fine dråber, og jeg tror, at det er fordi, at *** selv er blevet dræbt i hjertet.