på bordet med den pastelgule dug ligger brevet, der aldrig leveres og alle de anstændige cafébesøgende kigger diskret fugtige sommervarme lår, sammenklistrede på sædets plastik-læder knækkende hjerter, knirkende sommerbriser der er ikke rigtig noget at gøre ved det siges der, og trækkes på skulderen og så sidder man dér og klistrer og knækker og knirker og knuses af sommervarmen, af café-medarbejderne af brevet