Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Feb 2016
Jeg lukker mine øjne og læner mig op ad væggen, der føles som skind mod velour. Jeg kender ingen af dem, og ingen af dem kender mig.
Ømme hæle, slidt hjerne, stort hjerte og ødelagt milt.
Hvorfor er jeg her igen?
llcb
Written by
llcb
577
 
Please log in to view and add comments on poems