at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens
kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op
mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger
knirkende knogler, vokseværk, under huden
som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld
løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe
verden udenfor, der bankes snart på døren
hold vejret, nyd stilheden
livet venter