enkelte, ubetydelige blomster og en transparente vase, der viser de nøgne stilke stikke frem og stå og det er kun tankens sidste grænse, der stadig holder ved, fast, stramt, næsten trygt men selv her langer den ud efter mig når jeg går på gaden med en liter mælk, ryger cigaretter og så låser mig ind i min opgang smækker døren, og trækker vejret for at holde mit galoperende hjerte igen men selv her langer den ud efter mig til min mosters fødselsdag i solen med latter, fornøjelig nysgerrighed og øjne, der kigger over bordet med bløde blikke og varme nik løber ud på badeværelset, og mister grebet, så griber fast i et håndklæde, men begriber ikke situationen, så jeg falder det er først hér; rystende, alene og kold mod marmor og duften af nymalede vægge jeg ved, at jeg ikke kan flygte fra dele af mig selv