du smiler med bløde læber og tænder af rød mosaik lige der, da du fortæller mig, du elsker, hvordan mine håndled skærer dig over skulderen siger, jeg er sindssyg, men gnider fingerspidsen ned i kjolens eneste luftrum du mærker min puls slå i en uregelmæssig rytme, men du er ligeglad siger, jeg er sindssyg, men lader mig aldrig være, så det kunne måske være jeg en dag ville blive sindssyg