selvom vinden ikke længere hvisker dit navn, og selvom jeg har kysset andre læber, der var næsten lige så kolde som dine har jeg ikke glemt hvordan din tunge foldede sig som en rutsjebane, når du sad i bagagerummet med en cigaret i din højre hånd, og hvordan du kunne kysse mig og røre mig kun med øjnene, som altid smilede til mig selv når de var slørede af tårer jeg bar altid min kærlighed for dig i min inderste blodårer fordi jeg vidste at det var det mest sårbare jeg ejede, mere sårbart end luften i mine lunger, eller det troede jeg i hvert fald
for du er her ikke længere, du er langt væk og jeg kan ikke længere sende dig tanker eller ord eller smile ad vores minder, for jeg har foræret kærligheden i mine årer til en anden