Hello PoetryVoting

Vote

Voting-Boards

Home

HomeFollowingInboxNotifications

Read

ReadLiftedFeedsListsHeartedHistoryMy WritingNew poem

Explore

ExploreOrbitsWordsTagsClassics
Log in
0
Stars
0
Embers
0
Alerts
0
Inbox

Vote

Voting-Boards

Home

HomeFollowingInboxNotifications

Read

ReadLiftedFeedsListsHeartedHistoryMy WritingNew poem

Explore

ExploreOrbitsWordsTagsClassics
Log in
0
Stars
0
Embers
0
Alerts
0
Inbox

24/7

by llcb

Kravler tilbage til ham på tredje gang Efterhånden gør min nakke ondt af tusindevis af kilo af tanker af ham. Hele tiden, konstant, 24/7, 3 om natten, 17 om dagen, lige nu og om 5 minutter. Og han frustrerer mig. Lad mig være eller lad mig være din sagde jeg den aften i bilen, hvor en grå himmel lå som en dyne over os. Lad mig tænke sagde han og kyssede mig, og jeg lod ham gøre begge dele. Han var forelsket i mig, han var nok bare mere forelsket i nøgne piger. Jeg kysser nu mine cigaretter i vindueskamme på loftet imens jeg tænker at jeg burde have ladet vær med at lade ham være.
Request permission to use this poem
Written by
llcb
For You?
Written by
llcb
Published
Sep 17, 2015
Time
2m
Permission

Request to use this poem

Tell llcb how you would like to use it. We review requests before forwarding them.

AboutBlogSupportFAQPrivacyTermsContact
© 2009-2026 Hello Poetry/v27.0 [production] by @eliotyork
Explore
Hello PoetryVoting
Write