Jeg lever virkelig i en forbandet ungdom, med problemer og ufunktionelle systemer. Og det er røvsygt at græde ofte over onde tanker og talermåder, som man ikke vil lægge ører til længere. Og man er ødelagt og langt fra i takt når man møder en sød en og endelig får det sagt. Så går de bare fra en når man endelig er ved at smile Så er man igen færdig med at grine Folk siger at det er jo hvad der sker Endnu en talemåde, jeg aldrig vil høre mer
Jeg melder pas og lukker mit hjerte Jeg er færdig med talemåder om kærligheds smerte