silhouetterne af trætte, unge, smukke, svage og stærke mennesker er hvad der spiller for mine øjne midnatten har bredt sig fra sind til sind, og jeg kan selv mærke den bankende tørst efter stilhed og hvile. mens jeg sidder i dette tog, på vej hjem fra natten og dens gerninger, tænker jeg stadig på dig og hvordan du fortalte mig, at du altid ville holde mig i hånden når vi kørte gennem Londons tomme gader i januar måned, imens natten bankede på udenfor. men her sidder jeg i en tom kupé og jeg ved ikke om min frysen er på grund af kulden eller fordi det er det eneste jeg kan føle nu