ville hellere være alene så jeg kunne drukne i alt det, der kun runger i stille skrig det, der kun høres af hvide vægge, og kun mærkes af blød hud mod metaller du stod med lukkede øjne og observerede mig som var jeg en statue, og med klaustrofobiske berøringer uden din hud mod min skar det i mine organer, og jeg kendte ikke nogle følelser så det var nemmere at løbe og du lod mig gøre det og du lod mig aldrig være for omridset af dit månehvide ansigt er det eneste, jeg kan se, når jeg åbner mine øjne og det eneste, der gjorde, jeg altid hellere ville være alene om det så var sammen med dig