Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde.
Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. Fucking glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd.
Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen.
Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år.
Det er min livret