Hello PoetryVoting

Vote

Voting-Boards

Home

HomeFollowingInboxNotifications

Read

ReadLiftedFeedsHeartedHistoryMy poemsNew poem

Explore

ExploreOrbitsWordsTagsClassics
Log in
0
Stars
0
Embers
0
Alerts
0
Inbox

Vote

Voting-Boards

Home

HomeFollowingInboxNotifications

Read

ReadLiftedFeedsHeartedHistoryMy poemsNew poem

Explore

ExploreOrbitsWordsTagsClassics
Log in
0
Stars
0
Embers
0
Alerts
0
Inbox

Tid

Tik, tak En lille skrøbelig, men målrettet pind Fra tal til tal, fra tid til tid Når den er væk Kommer den aldrig tilbage Aldrig kan den stoppes. Aldrig kan den forhastes. Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når.   En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.
Request permission to use this poem
Written by
najaquist
Published
Feb 4, 2015
Lines·Words
11·70
Tags
#dansk
Permission

Request to use this poem

Tell najaquist how you would like to use it. We review requests before forwarding them.

AboutBlogFAQPrivacyTermsContact
© 2009-2026 Hello Poetry/v27.0 by @eliotyork
Explore
Hello PoetryVoting
Write