Vi lå afklædte i din seng og du hviskede i mit øre du ikke vil dø Længe lå vi og stirrede op i loftet i fuldkommen stilhed Jeg kiggede på dig og små sommerfugle fløj rundt i din mave Jeg kyssede dig så inderligt at himlen pludselig virkede besynderligt nær Uden at sige et ord, konstaterede jeg for mig selv du aldrig ville dø for jeg skrev jo lange digte om min længsel og om dine store øjne Jeg ville ikke lade dig dø Jeg ville gemme den bedste samling af ord om dig og lægge den i en æske og sende den direkte til evigheden