i denne snestorm, står du der midt på vejen omringet af snefnug og travle silhuetter dine hænder ryster og du knuger dit halstørklæde ind til dig din jakke er tynd og ikke af bomuld du fryser og dine tænder klaprer næsten pas nu på siger jeg dine æblekinder overdøver jo næsten den hvide sne på Blekingegade du skriger jo næsten af kulde ret ryggen min egen tag en dyb indånding og træk vejret det blæser jo så meget, du burde ikke være udenfor og græde men det er der ikke noget galt i nogen gange finder vi det lettest at begrave sorg og skam i de mest fyldte og befolket og alligevel tomme og øde steder i vores liv