Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
llcb Jan 2017
Jeg er virkelig bange
for at ødelægge noget
bange for en forkert afslutning
så jeg undgår en start

men du kysser min skulder
imens du smiler til mig
og jeg kan jo næsten ikke undgå
at rives med.
llcb Dec 2016
Når man renser et sår udenpå med alkohol
Når man renser et sår indeni med alkohol
llcb Nov 2016
z


Alt er så fint i stil          heden her lige nu        
hvor du ligger til         venstre for mig og        
dynen er så varm          og brisen fra den          
skarpe luft uden          for lister igennem          

vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun  
gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det
er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart    
at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem
min skulder og hals og det kilder næsten når du ån
der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly
der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor
længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner    
nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke  
det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på
døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind
en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er  
så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger  

lige der.
llcb Oct 2016
Jeg får ondt i hjertet af at se på dig for tiden.
Du er syg; og din feber kaldes depression og
din medicin er rødvin og hvid rom og den r.
øg du ruller og de ord du sluger og jeg elske.
r dig for højt til at se det foran mig, fordi jeg
kan se dig græde og jeg kan se det gøre ondt.
Feberen strækker sig i din mave og klemmer
hårdt om dit hjerte. Og det værste er; at lige.
gyldigt antallet af panodiler og cigaretter jeg
propper dig med, så er dine øjne stadig klare
og du er stadig defekt. Så jeg leder stadig eft.
er medicinen til at kurere din feber.
llcb Sep 2016
Jeg er ude af den.
Sejler rundt mellem
drøm og virkelighed
og dun og vanvittighed.

Noget er efter mig,
jæger mig,
hader mig
vil røre mig.

Det bidder i mig,
hiver i mig,
kigger på mig
og ved,
hvem jeg er.

Jeg er bundet på hænder og fødder
mens den håner mig;
Her ligger den hjælpeløse,
som døde alene.

Alt er revet væk under mig,
som jeg vågner op
på et stille, mørkt værelse
med rullegardiner
og rad for egen dyne,
for jeg bliver dræbt her hver nat
for at leve videre dagen efter.

Jeg håber på,
at jeg en af nætterne
får lov til at være den,
der holder kniven.
llcb Aug 2016
Du står og spiller smart og jeg ved ikke, hvad der sker, fordi der sker jo ikke noget, og alligevel, så synes jeg at du kigger anderledes på mig nu end for lidt tid siden. Og som du drikker mine øl, bliver dine øjne mere og mere limede til mine og det forstår jeg jo heller ikke, fordi du kan da ikke lide mig kan du vel ? Vi havde *** sidste weekend hvor jeg åbnede mig og du åbnede vinduet, så jeg tænkte bare at mørket fik lyset til at falde godt på mine læber og papvinen fik os til at falde godt på sengen, og jeg er jo også bange for selv at falde, det er så let når jeg kan dufte din perfume helt herover og jeg er bange for at miste mig selv undervejs, som når du tysser på mig når vi kysser, men allermest er jeg bange for at miste dig. Jeg er virkelig angst for at miste dig.
llcb Aug 2016
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
Next page