z


Alt er så fint i stil          heden her lige nu        
hvor du ligger til         venstre for mig og        
dynen er så varm          og brisen fra den          
skarpe luft uden          for lister igennem          

vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun  
gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det
er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart    
at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem
min skulder og hals og det kilder næsten når du ån
der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly
der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor
længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner    
nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke  
det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på
døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind
en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er  
så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger  

lige der.

Jeg er ude af den.
Sejler rundt mellem
drøm og virkelighed
og dun og vanvittighed.

Noget er efter mig,
jæger mig,
hader mig
vil røre mig.

Det bidder i mig,
hiver i mig,
kigger på mig
og ved,
hvem jeg er.

Jeg er bundet på hænder og fødder
mens den håner mig;
Her ligger den hjælpeløse,
som døde alene.

Alt er revet væk under mig,
som jeg vågner op
på et stille, mørkt værelse
med rullegardiner
og rad for egen dyne,
for jeg bliver dræbt her hver nat
for at leve videre dagen efter.

Jeg håber på,
at jeg en af nætterne
får lov til at være den,
der holder kniven.