Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
llcb Apr 2016
Når du rammer min nethinde så pumper mit hjerte kraftigt blod ud fra min venstre hjertehalvdel til min højre, så jeg bliver helt varm i kroppen af al blodet der cirkulerer rundt i mine arterier, og der er nu ikke længere plads til H2O indeni, så det damper ud som sved i mine små håndflader og min krop bliver til noget jeg ikke kan holde styr på med kolesterol på speed og kolde tær og molekyler der danser ind i hinanden og årha, al den forelskede gør min krop helt udmattet og får mig til at smile som en vanvittig.
llcb Mar 2016
Jeg er træt af at udskyde og undskylde
at underligge mig overlegne
    at føle mig lille og ligegyldig
at være anset som en person der er skyldig
at folk ikke forstår hvad fanden der foregår
at jeg slår min krop til sår
af den alkohol jeg får
At jeg ikke ved hvornår det ender
Se de flasker, det er mine venner
llcb Mar 2016
Jeg kan ikke bunde her
men
Jeg kan heller ikke finde ind på land
llcb Mar 2016
Nogengange
kan jeg trække vejret indtil jeg føler mig skæv; så ilt bliver til lattergas og jeg begynder at svæve
Når jeg trækker vejret for dybt
Når jeg tænker for meget
Når jeg ikke kan få noget søvn
Når humøret bliver mørkeblåt
Så bliver ilt til min alkohol selvom min promille er 0.00

Så jeg føler mig som en misbruger i øjeblikket, fordi jeg trækker vejret dybt når jeg tænker, og jeg tænker alt for meget

Jeg burde komme på afvænning;
Væk fra al den tankegang der gør mig så skæv og svævende og sørgelig
Tilbage til ilten mit hjerte kender og min hjerne savner

Jeg håber at alt kommer til at gå;
At jeg snart bliver andre farver end mørkeblå
llcb Mar 2016
Og det er jo ikke meningen at jeg skal græde på en tirsdag, fordi du siger højre og jeg siger venstre, men alligevel får du mig til at hade dig når jeg går under gadelamperne for at fylde min hals med røg fremfor råb, fordi jeg råber jo kun fordi jeg mener det og hader dig jo kun nu fordi jeg elsker dig om 5 minutter, men alligevel, hvorfor skal vi altid sætte ild til hinanden før vi ved hvor meget vi begge brænder for det her?
llcb Mar 2016
*** græder og græder, og jeg tror *** tænker på en, jeg kan se det, at det gør ondt, jeg kigger på hende, ja stirrer næsten når saltvandet klamrer sig til hendes kindben og holder fast med alt, hvad de kan, men falder længere ned og holder fast for livet om hendes kæbe, inden de skubbes ned af hinanden, en efter en, og ligger sig sammen som en bunke af lig på den kirkegård der nu er ved siden af hendes ødelagte gummisko, ja *** dræber de fine dråber, og jeg tror, at det er fordi, at *** selv er blevet dræbt i hjertet.
llcb Aug 2017
Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig.

Nu er jeg stadig bange for at sove;
Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave
kommer fra mere end de øl jeg drak.
Next page