Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
llcb Dec 2015
Drømmene om drengene
og timevis samtaler sammen om de idioter
og tusindevis af tårer af tortur over dem
og smil til festerne
og øjnene på gangene
og huller i maven
og huller i hjertet

og et hul i hjernen hos dig;
fordi du fik din dreng efter noget tid
men tog også min med

Jeg vidste jo godt
at han var et røvhul
men jeg vidste bare ikke
at du også var det.
llcb Nov 2015
Det er jo på mange måder klart
at jeg stadig er sur
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Det gør ondt i hjertet
så hjernen ender op
vred og bitter
Så det er jo klart
at jeg kigger tomt på dig
og råber af dig
hen over køkkenbordet
Det er jo effekten
ved at være svigtet
Og hver gang vi taler om det
så er det som
at det fungerer i teorien
men virker bare ikke helt i praksis
Vi ender jo stadig op med
døde blikke
og vrede i lungerne  

Den her aften skændtes vi
helt indtil en vigtig sandhed
røg ud af mig;
at jeg nok egentlig bare er vred,
fordi jeg sad
en time
i bus
for at komme i skole
dengang
og måtte dele seng
med mor
og de andre
siden der ikke var penge
til varme
dengang
Den vigtige sandhed om;
at jeg nok egentlig bare stadig er vred
i dag
fordi jeg blev svigtet af dig
dengang

Vrede er jo en effekt af svigt
så det er jo klart
at jeg stadig hader dig lidt

Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker;
at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu.
Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig
Bare ved at vide det, som nok egentlig
er klart
llcb Nov 2015
.
Kafferinge på skrivebordet, hænder på gelænderet, for lange bukser, fransk om onsdagen og cigaret til frokost, AT og NG og NV og AP, krudseduller på bordet, børster tænder i bad, kold kaffe i stuen, kruseduller i mit hoved, 10 minutter i tog, 6 timers søvn, et kvarters grin og et par sekunders gab, knækker fingre, kysser kinder, skriver beskeder, hvide gummisko i støvregn, capri Sonne på stationen, en god snak, Naja Marie Aidt, søndagsmiddag, aflevering på lectio, lektion ved min computer, møde om innovation og introduktion til AT konklusion, smukke mennesker, januarudsalg, skilsmisser, nye mennesker, øhm og det er så fint.
llcb Nov 2015
Jeg sidder
med en vin på skødet
og en smøg
mellem fingrene
imens jeg kigger på blå lys
Drenge som taler om byer
og piger der taler om drenge
Slørede blikke
svævende ord
hen over menneskerne
Du danser på et bord
skriger at du eger verden.

Er par år senere fortalte du mig
at du døde indeni den tid
At du var så i live udenpå
men indeni
var du helt tom
udover røgen i dine lunger
og vodkaen i din mave
At det var tre år
som du endte med at leve
resten af dit liv
Og nu lever du af resterne

Og du er selv rester nu
af en du tidligere har været.
llcb Oct 2015
Hver gang vi skændes
ender jeg op
med kolde
og sorte
og våde
øjne
og jeg tænker hver gang;
Nu er vi ikke længere far og datter.
Nu hader han mig
ligeså meget
som jeg hader det han råber.
Nu vil min far ikke have mig som datter,
fordi to er nok
og jeg er ikke god nok til at være det.

Men altså;
Jeg har jo svært nok ved at finde ud af at være mit eget menneske,
hvordan i alverden skulle jeg vide, hvordan man skal være hans datter ?

Jeg egner mig nok bare ikke til erhvervet.
llcb Oct 2015
Løftede fingre, sænkede bryn, små suk og lange sug af sju i smug og altid brug af dug på bordet og bordkort til kernefamilien, og kerner i brødet til børnene og bøn ved bordet af brødrene, og smil til hinanden og for andre og ikke for sjov, aldrig for sjov. Samtaler om skole og skolehjemsamtaler for hjemmets ejere, høje forventniger i fryseren og mælk i køleskabet, og smørret står ude så et barn går i seng med en varm kind og får kold aftensmad af kolde ansigter. Skråt op med hjertet er i hjemmet for hjemmet er hos hjertet, men nogle gange sidder hjertet bare fast i fryseren, så det er svært at komme væk derfra med hjertet i takt.

Men hvis man en dag får løsrevet hjertet fra fryseren
så selvom det højst sandsynligvis er iskoldt
så kan det heldigvis i rette temperatur
tø op, varmes og banke igen
llcb Oct 2015
Jeg er så stresset
Med hovedet
under vandet,
så jeg ikke kan få vejret.
Så jeg græder og græder
Indtil der kun
er blod og organer
tilbage i min krop
Så jeg vågner op tørstig

Men stadig med hovedet under vand.
Next page