Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
llcb Aug 2020
hvad hvis jeg igen bliver en, jeg ikke kan lide
en jeg ikke vil være omkring
en jeg ikke vil være i
den, jeg er
og jeg bliver mundlam og følelsesforladt og går ind i endnu en falliterklæring, hvor jeg trækker mig sammen og pakker mig væk, taper mig fast til træpaneler, ligger mig ind under hynderne, holder min morgenangst knuget fast. låser døren. lukker ned. kortslutter. hvad gør du så

hvad hvis jeg holder op med at holde af dig
som får dig til at holde op med at holde af mig
hvad gør vi så
hvad gør vi når jeg ikke kan mærke noget, fordi jeg mærker alt
hvad gør du så
og efter det,
hvad gør jeg så
llcb Oct 2019
Jeg tror, at jeg er en anden person for dig, end jeg er for mig selv. Jeg har tænkt længe, og jeg er forundret over, at du kan se alle de fejl ved mig, som jeg kan, men du ser dem ikke. Du kigger i stedet på mig, som har du set noget godt. Noget rigtigt. Jeg knækkede din vindueskarm, da jeg satte mig på den og du grinte bare. Jeg kastede op ud over mine egne og dine sko, og du smilte bare og fulgte mig hjem med din jakke om mig. Jeg er lidt for forvirrende at høre på og lever lidt for meget i min egen verden, og jeg kan ikke helt fanges når jeg flyver ind i den og jeg kan ikke helt gribes når jeg falder, men alligevel, så hver gang jeg tænker, at jeg ikke er rigtig klog, så ligner du en, der synes, at jeg er mere rigtig end alle de korrekte. Jeg forstår det ikke, men det er måske heller ikke alting der skal forsvares eller forklares.
llcb Nov 2018
Jeg glemmer den cigaret jeg suger på og skraber ned til filteret så cigaretten smager af pap. ikke tobak. Pap. rester. Resterne og gaden, der svinger omkring mine hofter i vind og nattelys mens jeg står med mine rester. Resterende. Ligesom jeg selv er rester.
llcb Aug 2018
sms
Hej. Jeg er egentlig skuffet over dig. Du spørger ikke hvordan jeg har det eller hvad jeg laver eller hvordan jeg er nu. Du ser mig slet ikke i øjnene. Men du ser på mig. Jeg tror du prøver at gætte. Gætte hvordan jeg har det, gætte hvad jeg går og laver og gætte hvordan jeg er nu. Jeg synes det er mærkeligt ikke at kende dig, når jeg kender dig så godt.
llcb Jul 2018
jeg har lyst til at fortælle dig hvilken idiot du er. spørge dig, hvad du havde tænkt dig. høre din forklaring, undskyldning, høre dig sige undskyld, men du ville ikke lytte ligeså selv som jeg. jeg ved ikke, hvordan det kan være at vi har så svært ved at forstå hinanden selvom vi taler det samme sprog. ingen af os taler i koder, men intet går ind. vi folder vores ører sammen med vores hænder hver gang vi åbner munden. jeg har været døv så længe nu at jeg er blevet stum. åbner ikke engang min mund for at tale til dig.
llcb Jul 2018
Du taler som om dine ord er akupunktur for mit hjerte. Jeg har på fornemmelsen, at du ender med at punktere det med alle de nåle
llcb Apr 2018
I vores liv sammen går vi på gløder. Lister i smerter og tanker der gør ondt. Du misforstår mig. Ofte. Gør mig misforstået og gør at vi mister tråden, vi klinger os til. Og når du misforstår mig og jeg misforstår dig og vi misforstår hinanden, får jeg røde kinder og sammenpressede bryn. Og jeg udnytter mine ord uden omhu. Vi råber og råber og ser vredt på hinanden, og når at hade hinanden i den luft vi sluger og som sluger os. Og vrede sluger mig. Hele mig på en gang af de få ting du siger til mig, eller af de ord du undgår.
Du sagde engang til mig, at du var gladere uden mig. Så mig i øjnene og fortalte mig det. Jeg smækkede med døren som et skrig der sad fast og lagde mig på gulvet. Stilheden sitrede i luften som orange gløder på et bål. Alene og misforstået på egetræsplankerne. Fanget i ilden som en heks på bålet.
Next page