Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
verden smelter under solen
jeg smelter uden solen
ingen kan læse hinandens tanker men alle vil prøve
vi smiler men med aggression under huden
tyngdekraften har lagt sin tunge hånd på mit bryst, skubber mig mod jorden
jorden, som smelter
leve en løgn
klæde sig med en holdning som han-påfugle der pryder sig og
vil imponere hunnerne, de grå-brune væsner
og konstruerede virkeligheder er holdt sammen af så få strenge af virkelighed at de kollapser så hurtigt. springene fra én fortælling til den næste sker indenfor et par sekunder
inden kollision mellem virkelighed og det pure opspind sker, som
den brusende dans mellem skyggespillet og det implicitte
hvis man ikke observerer rives man med og glemmer ruinen af en fortælling der ligger bag ved den nye, tryllebindende historie, skjult
en ukendt dans, en ufortalt kollision
kigger på satellitbilleder af verden, af havene, af ørkener og bjerge og finder
guldklumperne,
jordens palletter
private relationer smidt ud i offentligheden uden kontekst
skaber en glødende følelse inden i mig, som flakkende lyserødt neonlys
atmosfæren, der skabes af brudstykket
som 3 sekunder af den smukkeste scene i en film, jeg har hørt andre tale om
et uforstående hjerte
forsømte dagdrømme om at
høre en elskedes hvisken
mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden
under huden
hoster viljestyrken op
flygter fra vinden, flygter fra de uforstående
en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund
underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm
har ondt i mine fingre fra at skrive
har ondt i min eksistens fra ikke at skrive
at spejle det forhenværende
tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik
knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet
min krop fortæller mig at jeg skal
stoppe
ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter
ræser over for gult
følelsen i maven af kolliderende biler
rødt lys
ord, der stikker i
     munden
som baskende
trækfuglevinger på
tusmørkehimmelen
   over markerne
væk fra vinterens mørke
fra mundens mørke hule
korngule tanker
med stjernestøvsreaktioner
landets ro, landets
evighed og
stille sind
nettet af stjerner over os
indfanger landsbyer;
  fortryllet
svalerne formørker solen men
sindet forbliver
oplyst
badet i muldens varme
at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde
      enhver dråbe af potentiale
i en udslukt flod, udtørret
    
          at dele sig selv op i procenter, prioriteret
   35,4% der, 100% der,
     indtil man pludselig er i minus
hvor er man så?
               (på bunden)

     kold klarsindethed

varm panik
   blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende,

smilende rammer tvivlen
som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system
    hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret
gennemanalyseret
løb gennem en dugvåd forstadshave ved daggry
   smag sommerens frugter i et smil fra en fremmed

rør ved blonderne på en sårbar samtale, frynserne
       luk øjnene; se verden
  se den!
    duft hyacinten i dine drømme og vågn med nye holdninger
             læs en andens tanke, anerkendende
jeg er blevet gennemsigtig!
jeg er blevet nyttig

jeg tror snart verden bliver for meget
   jeg støtter op om forår
jeg bliver trist om vinteren

     jeg har lånt en bog på biblioteket med min mors lånerkort

jeg tænker selvstændigt (af og til)
    tænd et stearinlys og se din egen negativitet brænde ned
tænd et håb, flamme i natten

       smil med et melankolsk tilbageblik på dine mælketænder
lån en bog på biblioteket uden at læse den. uden dårlig samvittighed
   livet går stærkt
en myntestjerne; hemmeligt indblik
   knasende

forbløffende foranstaltning
   knugende følelse
       'hvad nu hvis?'
nyt men som alt andet
    mulighed og umulighed
forbarmende; forpustet
         at passe på sig selv er ikke altid let
at være
en tilstedeværelse
et venteværelse
velvære
et værelse
drømmesind
  februar måned - langt væk og lige om lidt
før mig tilbage gennem tågen, gennem tankerne
    minder; knyttet til sanserne (det duftede af noget bestemt, vi lyttede til denne her kunstner, det var koldt) og noget helt ubeskriveligt. en stemning
tilbageblik, koldt
   vinterferien:
amsterdam, håndcreme, agnes obel, earl grey og støvet lugt i bygningen, helt bestemt væremåde, kold brun og mørkegrå og hvid og mintsmag
et koldt hjem
vejrmøller

   at vågne fra en dyb søvn
søndagssind
Next page